Julestemning

Ja, den er efterhånden ved at indfinde sig, sådan for alvor.

Alle julegaverne er købt (venter bare på at den rare postmand kommer med de sidste tre), i fredags fik Manden juleferie, og jeg var til julefest med tilhørende -frokost på seminariet, i dag skal jeg mødes og julehygge (fyraftensøl og pizza) med mødregruppen - uden børn!, onsdag skal vi i jule-Tivoli med Mandens niecer og efterfølgende holde mini-juleaften med dem og deres forældre, og torsdag tager vi til Jylland hvor vi skal jule med min familie et par dage i træk.

Igennem hele december har vi brændt kalenderlys, set Pyrus, adventshygget med -krans og -gaver, og jeg håber at Barnet har suget bare lidt af julestemningen til sig. For synes det er lidt særligt, at det er hendes allerførste jul. :-)

Møgnat

I går havde vi besøg til aften, og det betød både lidt rødvinsindtag til forældrene og en lidt senere sengetid til Barnet.
Det var hun ikke videre imponeret over, og kvitterede med at være fem kvarter om at falde i søvn. Og det var cirka den tid det krævede, for at jeg også faldt søvn.
Manden og hans bror (vores gæst) var taget ud for at bror-bonde over en øl, så der var ingen til at komme ind og vække mig.
Så jeg tog en lur på et par timer sammen med Barnet, og vågnede et godt stykke efter midnat, fuldstændig desorienteret.

Efter at have været rundt og slukke lys og gøre mig sengeklar, ville jeg gå ind og sove videre. Nu kunne jeg bare ikke falde i søvn. Jeg lå en time og prøvede, men måtte erkende at det ikke var så nemt, og så lagde jeg mig til at læse lidt og håbede at det ville virke. Det gjorde det ikke, og efter endnu en time vågnede Barnet. Sådan rigtig vågen, med åbne øjne og det hele. Hun var bestemt ikke modtagelig overfor mine forsøg til at få hende til at sove igen. I hvert fald ikke mere end fem minutter ad gangen. Sådan gik det i over en time, før hun endelig faldt i søvn ved 5-tiden, og det gjorde jeg også, heldigvis.

Og selvom Barnet sov længe her thil morgen - helt til 8.30 - så sidder følelsen af en møg-nat stadig i kroppen.

Om hår

Jeg elsker at skulle til frisøren. Fra jeg bestiller tiden til jeg skal derind, går jeg og overvejer hvordan jeg skal klippes denne gang.
Især fra jeg træder ind hos frisøren, og til jeg sætter mig i stolen, er alle muligheder åbne. Skal jeg have klippet det kort, page, etager, pandehår eller noget helt andet. Er jeg business- eller bohemetypen? Skal håret være smart, sødt eller sejt?

Jeg har siddet hårmodel et utal af gange, for selvom jeg synes jeg er vildt opfindsom med mit hår, er det mest markante frisurer jeg har haft, altså nogen en frisør har valgt for mig. :-)
Og når jeg så har fået en fed frisure, er allerede spændt på hvad jeg skal have lavet næste gang.
Så i mange år har jeg aldrig haft længere hår end til en page-frisure. For mit hår vokser ikke så hurtigt som lysten til at få en ny frisure.

Men nu har jeg bestemt mig for at jeg vil prøve at have LANGT hår igen, for det er efterhånden mange år siden sidst.
Men øv, hvor er det kedeligt. I dag var jeg ved frisøren, og blev igen grebet af "alt er muligt"-stemningen. Men næh-nej, jeg skulle da bare have klippet spidser. Ligesom sidst.
Er det ikke snart langt, så jeg kan få en sjov frisure igen?