Ned i gear

Surprise, surprise, endnu et baby-indlæg. Ja, men hun fylder altså ret meget i min virkelighed lige nu, hende Lillepigen.

Og jeg skal love for at man kommer ned i gear, når man har en baby hængende i brystet, på armen eller liggende på maven. Sådan HELT ned i gear. Der hvor det er en god dag, hvis man både kommer i bad OG får noget (rigtig mad) at spise før middagstid.

Og i dag har vi oven i hatten været en tur nede i byen og bytte en barselsgave og nusse lidt rundt. Kan jo lige så godt vænne hende til det, når vi for alvor tager hul på barslen i næste uge, når Manden vender tilbage til jobbet.

Efterårsferie

Det burde faktisk ikke være tilladt at lægge en efterårsferie lige oven i en ny-startet barselspariode. Man opdager jo slet ikke ferien!

Nat-skalaen

Med et spædbarn i huset kan nætterne placeres på en skala fra god, over medium, til dårlig.
I nat har været et sted mellem medium og dårlig. Så er I advaret!

Hænderne fri

Ja, det sker ikke ret tit for tiden, men lige nu har jeg fået hænderne fri, lige præcis længe nok til at anbefale en blog jeg netop er faldet over (= blevet anbefalet andetsteds fra); Rådne Radiser.

Mor til to

I går, ni minutter over midnat, blev jeg mor for anden gang. Til "lille" Julie på 4160 gram og 53 cm.

Hun er sød og skøn og har verdens bedste storesøster, der aer og kysser hende flere gange om dagen.

FÆRDIG!!!

Så er den sidste flyttekasse i huset pakket ud. Hurra!!!

Der er stadig nogle ting, der ikke har fået en plads, og vi mangler at hænge ting på væggene osv. Men vi er FÆRDIGE med flyttekasserne nu.

Rookie mistake x2

Sidste år i skisæsonen var lille-lillebror i Frankrig og skibumse den.
Flere måneder i udlandet kræver naturligvis lakrids-forsyninger hjemmefra. Nu er storesøster taget til Norge, og hun skal naturligvis heller ikke snydes.
Så begge gange har jeg været en tur i et af de større supermarkeder og købt stort ind af lakrids efter devisen "en af hver slags". Og der findes altså ret meget lakrids på det danske marked, skulle jeg hilse at sige!

Da jeg så stod på posthuset blev jeg pludselig konfronteret med en af verdens hårde realiteter; porto. Og jeg kan afsløre, at "en af hver" + emballage sniger sig godt over de to kilo. Første gang vidste jeg det ikke. Rookie mistake. Anden gang havde jeg glemt det igen. Rookie mistake x2. Begge gange blev resultatet dig, at jeg fik taget fra, så pakken kunne holdes lige under to kilo, som er grænsen for hvornår noget kan sendes som brev (og dermed billigere end en pakke), for min nærighed sætter altså grænsen, når portoen overstiger pakkens værdi.

Og med søster der fortsat er i Norge, og begge brødre på vej ud i skibums-verdenen i den kommende skisæson, kan det jo være at næste gang kan jeg godt huske to kilos-grænsen, inden jeg står nede på posthuset.

URK Landsmøde

Så er jeg på vej til det årlige landsmøde i Ungdommens Røde Kors.

Det er en af årets hyggeligste og sjoveste weekender, og når der alligevel ikke kommer nogen baby ud af mig, kan jeg jo lige så godt finde på noget at lave imens.

At genopdage musik

En gang imellem "genopdager" jeg musik, som jeg ikke har hørt i lang tid, men som jeg slet ikke kan forstå at jeg har kunnet undvære at høre så længe
Efter investering af en ipod med pt. 1425 sange på, sker "genopdagningerne" lidt oftere, i hvert fald når det kommer til enkelt-sange. Men det allerfedeste er altså at genopdage et helt album.

Sådan har jeg lige genopdaget soundtracket fra Rocky Horror Show. Det er jo fantastisk musik!!! Meeeeen, når man er nødt til at synge HØJT med (og JA, det er man), er det vist godt at man er på barsel (endnu uden baby) og dermed er alene hjemme i nogle timer hver dag.

Terminsdag

Så oprandt dagen, hvor Don - på papiret - er færdigbagt og klar til at møde verden.
Det virker dog som om papiret er ret alene om dén betragtning, for ungen viser ikke tegn på at kigge ud endnu.

Polka-dronningen

Barnet har - cirka siden hun kunne klaske sine to små hænder sammen - danset polka med sin bedstefar hver gang de var sammen. Du ved; "Med hænderne si'r vi klap-klap-klap. Med fødderne si'er vi tramp-tramp-tramp..."
Hun synes det er noget af de fedeste, og nu hvor hun selv kan "ønske" sange, sker det jævnligt at hun kigger forventningsfuldt på en, mens hun siger - og klapper - klap-klap-klap.

I dag har hun været til "Kom og syng med" med dagplejeren, og da jeg hentede hende i dag var det første spørgsmål, om vi mon har sunget polka-sangen derhjemme? For Barnet var HELT med på den, da de skulle synge dén sang, og hun var i gang med at klappe og trampe allerede inden de var kommet til det i sangen.
Og jeg måtte jo bare svare, at åh jo, vi har vist sunget den en gang eller to før. Og så har hun sunget den cirka 50 gange (mindst) sammen med sin bedstefar.

Ladies and gentlemen, we have a Polka-dronning!

Ventetid

Jeg har hele tiden vidst, at jeg sandsynligvis ville gå over tid med Don (og i hvert fald indstillet mig på det, for ikke at blive utålmodig straks jeg kom til terminsdagen).
Med Barnet var det først 9 dage efter terminen, hun endelig kiggede ud til verden. Og jeg bilder mig ind at jeg kan forvente at føde lidt tidligere denne gang, så min egen "målstreg" er sat 7 dage efter termin. Dér har jeg været gravid længe nok, og jeg kan tillade mig at blive utålmodig. Var planen i hvert fald tidligere i graviditeten.

For nu, to dage før termin, synes jeg faktisk efterhånden jeg har været nok gravid, og utålmodigheden begynder allerede at røre på sig. Især fordi "er der sket noget" / "kan du mærke om der er noget på vej"-beskederne er begyndt at komme, og det hjælper altså ikke min egen tålmodighed til at blive større!

Men nej, ingen tegn på noget, andet end en utålmodig gravid...

Historisk dag

Ja, det er nok ikke gået nogens næse forbi, men synes stadig det er sejt at vi i dag har fået Danmarks første kvindelige statsminister og Danmarks første minister med indvandrerbaggrund. Slet ikke dumt for en mandag.

20 år gammel lort

Tænk engang, vores alle sammens Muldvarp - du ved, den der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hoved - har 20 års jubilæum, som blev fejret i onsdags.

Jeg fik den lille udgave af bogen i 18 års fødselsdagsgave for over 10 år siden. Barnet fik den store billedbog i dåbsgave sidste år. Mon Don ikke ønsker sig "plop-op"-bogen, så samlingen kan blive komplet?

FLAD!

Ja, det er vist det der bedst beskriver min tilstand lige nu. Altså ikke flad i bogstavelig forstand - jeg er stadig tyk som jeg ved ikke hvad - men træt med træt på, og helt, helt flad!