Så fik Marie og jeg lige lavet "vi tager et billede af hinanden samtidig"-finten, med hver vores telefon.
lørdag den 21. juli 2012
tirsdag den 17. juli 2012
Folkets ponsæsse
Mormor og Bedstefar har været på sommerferie-tur til København.
Og med sig hjem bragte de gaver til begge piger; en lege-/spillehelikopter til Julie, og et diadem til Marie.
Resten af dagen har hun rendt rundt og haft "ponsæsse på hovedet", og lige før sengetid kunne hun annoncere, at hun var Mormors ponsæsse. Og Bedstefars ponsæsse. Og Morfars ponsæsse. Og fars ponsæsse. Og mors ponsæsse. Og onkels ponsæsse. Og...
mandag den 16. juli 2012
Dejligt besøg
fredag den 13. juli 2012
De fantastiske ord
Størstedelen af det hun siger er både forståelig og rigtigt, men så indimellem er der nogle ord der er helt fantastiske, fordi de er tæt på det rigtige, men også på noget der er noget helt andet.
- vind-bølle
- hage-spæk
- røde kort
og min favorit; hellig.
Edit; endnu en favorit har sneget sig ind; fiskemos
Pst; ordene betyder henholdsvis vindmølle, hagesmæk, røde kors og heldig - og sveskemos.
torsdag den 12. juli 2012
Yndlingslegen
Julies allerbedste leg lige nu er gemmeleg. Hun kan finde hvad som helst og holde op til øjnene, og så sidder hun bare og kluk-ler indtil vi får øje på hende og siger "kuk-kuk".
Når hænderne så bliver sænket og vi kvitterer med et "bøh", så vil jublen ingen ende tage.
onsdag den 11. juli 2012
Mere have
mandag den 9. juli 2012
Det er faxe rigtigt!
Et af Maries nye yndlingsord er faxe. Ikke fordi hun er til kondi eller øl, men fordi det er så skønt til at understrege de ting hun gerne vil sige.
"Marie, du skal ikke tage bilen fra Julie når hun er ved at lege med den."
"Jo, det er faxe min!"
"Mor, jeg skal faxe ha' chokoladekiks."
Så kan man jo ikke lade være med at trække på smilebåndet.
torsdag den 5. juli 2012
Abstinenser
Og denne dag er ENDELIG kommet! I dag skal tøserne og jeg besøge verdens mest forrygende, fabelagtige, fortryllende ferielejr, med de skønneste unger og de sjoveste hjælpere. Dejlige mennesker hele vejen rundt. Det kan kun blive en god dag!