fredag den 8. oktober 2010

Musikalsk opdragelse

Det står i alle mine kloge bøger om børn, at man ikke kan opdrage dem når de er så små, som Barnet er nu.
Det tror jeg på, men kun til en vis grad. For musikalsk opdragelse kan man ikke begynde for tidligt med, er jeg sikker på.

Derfor sørger jeg for at sætte god og opbyggelig musik på anlægget, når vi er (alene) hjemme (Manden og jeg er vist ikke helt enige om, hvad "god og opbyggelig" musik er).

Indtil videre har vi blandt andet hørt Sebastian, Alberte, Roxette, Abba, Ray Dee Ohh, Niels Klapper Fisken, Bølle Bøb, Venter på Far og Anne Linnet. Og i det videre opdragelsesprogram ligger der Madonna, Marie Frank og Sys Bjerre, men også Gasolin, D-A-D og TV-2.
Så kan Faderen tage sig af Rammstein (det kommer hun nok alligevel ikke udenom med den far) og lignende larm, når jeg ikke er hjemme.

Smid i øvrigt gerne en kommentar, hvis du mener jeg har glemt nogle genialiteter i min musikalske opdragelse af Barnet.

torsdag den 7. oktober 2010

Medieluder?

Ja, sådan følte jeg mig (lidt), da jeg mandag både blev interviewet til TV2 Lorry og var ude og indtale en speak til en kampagnevideo for Landssammenslutningen af Handelskoleelever.

Godt jeg er ude af den verden. Ellers kunne det da lynhurtigt stige mig til hovedet. :-)