Weekend!

For første (og måske sidste?) gang i LAAAANG tid har vi en weekend uden planer, hvor vi bare er hjemme alle tre og kan slappe af. Fantastisk at den falder sammen med den weekend, hvor det er godt vejr. Det kan kun blive helt forrygende!

Solskin!

Jamen er det ikke fantastisk?
Jeg har gået rundt med bare arme hele dagen, spist is og i det hele taget haft en skøn følelse af sommer i kroppen. Og det skulle vare weekenden over - I LOVE IT!

Selvforkælelse

Engang for maaaange uger siden, hvor jeg slet ikke kunne forholde mig til den der fjerne fremtid, hvor Dons ankomst nærmede sig, lovede jeg mig selv, at jeg skulle forkæles med en tur til frisøren inden jeg skal være mor til to. Ikke for at få lavet noget fancy, bare en klipning, så jeg ikke ligner totalt udskidt æblegrød (eller i det mindste har lækkert hår imens) når jeg står med gylp ned ad skulderen, mælkeskjolder på blusen og poser under øjnene.

Men der var jo som sagt læææænge til dengang, og så har jeg faktisk glemt det igen.
Heldigvis blev jeg mindet om det i dag, og nu er der kun 8 dage til termin, så det begynder jo at nærme sig med hastige skridt.
Så nu har jeg booket tid til klipning på tirsdag (for det var der jeg kunne få tid hos den frisør jeg er blevet anbefalet - er jo lidt på udebane endnu her i Viborg).

Det bryder ellers med fin faste frisør-rytme, hvor jeg er blevet klippet i maj og december (og stort set kun spidser) de seneste to-tre år, men det er nok i virkeligheden også på tide.

Familie-fødselsdag

En fantastisk fordel ved at være flyttet til Viborg er, at man kan komme til familiefødselsdage i Randers på dagen, selvom det er en hverdag. Og stadig være hjemme til (næsten) normal sengetid.

Det er slet ikke så dumt, skulle jeg hilse at sige!

Fri-uge

Manden holder fri i denne uge, for han havde en del afspadsering til gode. Så vi har nusset rundt, han har været på genbrugsstationen med affald og gamle gulvtæpper, og jeg har fået ryddet op i noget tøj - dog uden at finde det jeg egentlig ledte efter.

Og her til eftermiddag har vi hygget med Barnet, der nu højt og tydeligt kan bede om "mere te". Grand-fastrene må være stolte.

Lad der blive lys

Siden vi flyttede ind, er der begyndt at være RET mørkt om aftenen (og om morgenen, for den sags skyld).

Derfor har det efterhånden været lige i underkanten med de lamper vi har fundet frem og de få vi har fået hængt op indtil videre (med hjælp fra elektriker-far).

Heldigvis meddelte selvsamme elektrikerfar, at han ville kigge forbi i denne weekend, så her til formiddag har vi fået hængt lamper op i begge stuer. Det er altså bare fantastisk ikke at skulle sidde i halvmørke (eller må have lyset tændt i gangen for at det kan skinne lidt ind i stuen).

Hurra for håndværker-familiemedlemmer!

Ondt i næsen

Jeg har altid tænkt, at de der kvinder (som det oftest er), der "kommer til" at gå ind i en dør, og derfor ender med mistænkelige skrammer og mærker i ansigten, var utrolig uopfindsomme og urealistiske. Der er jo ingen der er dumme nok til at gå ind i en dør!

Men der er åbenbart nogen, der er tæt på.
Barnet er begyndt at sove på sit eget værelse (den mulighed havde vi aldrig før vi flyttede i hus), og i mandags ville jeg lige stikke hovedet ind til hende inden jeg selv gik i seng, for at se (høre) at alt åndede fred og ro. Lyset var slukket ude i gangen, for ikke at genere hende, så der var ret mørkt, men jeg fik følt mig frem til døren, åbnet den og stak hovedet hurtigt derind. Troede jeg. I stedet fik jeg i mørket sigtet skævt, og bankede derfor ansigtet lige ind i dørkarmen. Jeg er både glad for og ked af, at jeg var alene da det skete, for jeg tror det har set vildt komisk ud, men samtidig var jeg overhovedet ikke indstillet på at se det sjove i situationen før dagen efter, for er du gal det gjorde ondt!

Jeg fik et lille-bitte blåt mærke på næsen, som det vist kun var mig der kunne se, så på den konto er jeg sluppet billigt. Men det er først i dag det ikke længere gør ondt, når jeg kommer til at røre ved den.
Så fremover foretages "kig ind til Barnet" med noget større forsigtighed og respekt for vægge og den slags.

(Og nej, jeg ved godt at man ikke skal lave sjov med dem, der "går ind i døre", for det er en situation der er alt andet end sjov.)

Mødregruppe

Der er mange meninger om dem, og det er vel i bund og grund altid et sats at sætte en flok kvinder sammen, der umiddelbart ikke har andet tilfælles end at de har fået barn tæt på hinanden.

Men den mødregruppe jeg havnede i da jeg fik Barnet, er en fantastisk gruppe - selvom vi er meget forskellige på en masse punkter. Så er der plads til forskelligheden og vi formår at bruge det som en styrke. Vi hygger os når vi er sammen, og børnene gør det samme.
Mens alle var på barsel, mødtes vi en gang om ugen, men efter virkeligheden er sat ind er vi gået over til at mødes en gang om måneden. Hver anden gang er det søndag formiddag med børn, og de andre gange er det fredag aften uden børn. Det er en fantastisk vekslen, for der ER altså bare forskel på hvordan man kan være sammen, afhængig af om man har ynglen med eller ej.

Hen over sommeren har møderne desværre ikke passet med mit program, så det er LÆNGE siden jeg har set de andre, og nu er vi jo flyttet LANGT væk, så det er bestemt ikke blevet nemmere at få det passet ind at mødes med de andre. Især ikke når Don ankommer, for enten skal jeg så afsted med lille baby til børnefri fredag aftener, eller også skal jeg afsted med begge børn til børne-søndage. Ingen af tingene virker sindssygt tillokkende, må jeg nok indrømme.

Derfor er det nok sidste chance lige foreløbig for at komme afsted, så i dag kaster jeg mig ind i et tog mod København for at hygge med de andre mødre i aften - uden børn. Jeg glæder mig helt vildt!!! Også selvom togturen hver vej løber op i fire en halv time. Næste gang skal jeg nok huske at være ude i lidt bedre tid, og så se mig om efter et par flybilletter i stedet.
Men nu tager jeg det som en velkommen afslapnings-mulighed, og så pakker jeg godt med bøger og blade i tasken - så kan det ikke gå helt galt!

Baby-boom

Nøj, der bliver annonceret mange babyer i disse dage. Hvor er det fantastisk!

 Æææælsker når dejlige mennesker får (flere) dejlige børn.

Søvnløshed...

Er altså herre nederen, når man jo i virkeligheden er træt nok til at skulle sove to timer i timen...
Er der ikke snart nogen, der tager et opgør med de der graviditets-gener? Det kan jo ikke være meningen man skal være træt, allerede inden fødslen (der i øvrigt sammenlignes med at løbe en marathon, energiforbrugs-mæssigt) og ankomst af lille barn uden sans for nattesøvn og den slags detaljer. Troede straffen for hende Evas æblespiseri var at det skulle gøre ondt at føde, punktum. Ikke også alt det andet pjat...

Mor-datter-dag

I morgen holder Barnet og jeg fridag. Jeg har haft planer om en hverdags-fridag siden hun begyndte i dagpleje, men så har flyttekasse-udpakningen, graviditeten eller andet været i vejen.

Men i morgen holder vi fri, og efter et smut ned til "kom og syng med" i den lokale kirke kører vi til Randers og besøger olde- og bedsteforældrene.

Tror vi får en rigtig hyggelig dag.

Støt brysterne!

I dag begynder Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne-kampagne. Bl.a. i Netto, Føtex, Arnold Busck og Pieces kan du købe forskellige varer og derved støtte kampen mod brystkræft.

Eller du kan også bare gå ind på hjemmesiden og støtte direkte.

Så der er rig mulighed for at hjælpe. Sæt i gang!

Jubiiii!

I dag er en god dag. Ja ja, ny regering, kvindelig statsminister og alt det der er da meget dejligt.

Men den virkelige succeshistorie i dag er denne: Vi har fået sofaer!!!

Ro i sindet

Med 83,1% af stemmerne optalt tør jeg godt tro så meget på regeringsskiftet af jeg kan gå i seng med ro i sindet.

Glæder mig til at vågne op til et Danmark med en kvindelig statsminister i morgen!

Stem!

Hvad end du gør i dag, vil du så ikke i hvert fald gå ned og stemme?

Jeg synes vores stemmeret er en af de fineste rettigheder vi har i Danmark, og valgdagen er for mig en festdag. Derfor bliver jeg både ked og deprimeret, når nogen vælger ikke at benytte stemmeretten.

Jeg er fuldstændig ligeglad med, om du stemmer på det ene eller andet, eller vælger at stemme blankt fordi du ikke mener at nogen kandidater er gode nok eller hvad ved jeg.

Men STEM, for Guds skyld. Stem!

Dagen før dagen

Så er det i morgen, de mange krydser skal sættes. De alt-afgørende af slagsen.

Siden mit tvivls-indlæg har jeg fundet ud af hvem jeg skal stemme på. Både parti og person, sørme! Og derefter har jeg faktisk ikke gidet at følge med i valgkampen. Enten leger politikerne "Palles Gavebod", sviner hinanden til eller prøver bare at råbe højest, både med plakater, balloner og hvad de ellers kan finde på (jo, selvfølgelig er der også dem der argumenterer for deres politik på en fornuftig og saglig måde, men de drukner lidt blandt alle de andre).

Så nu håber jeg bare, at alle tvivlerne har fået bestemt sig, så de ikke bare bliver hjemme i morgen. Og så glæder jeg mig VILDT meget til at høre valgresultatet - men det er jeg jo nok ikke den eneste der gør.

How low can you go?

Don, aka Den Lille Fedling, har fået en ny yndlingsleg; Den leger "how low can you go" ned i mit bækken.

Mega nederen leg, set fra min side. Især når der er 3-4 uger til termin endnu...

Effektiv formiddag

Når man ikke er vant til at have bil i hverdagene, kan man blive utrolig effektiv, når man pludselig har den i nogle dage.

Formiddagen har budt på en tur i Silvan, Harald Nyborg, Bilka, hos dyrlægen, ude og aflevere tøj til genbrug og en lille tur i Rema. Men nu er der også styr på en masse af de hængepartier der havde hobet sig op, ikke mindst i anledning af Mandens fødseldag i morgen (hurra for at han ikke læser med herinde).

Nu skal der bare pakkes gaver ind, og så burde jeg vist også prøve at tømme en flyttekasse eller to inden Barnet skal hentes i dagpleje.

Trist søndag aften

...altså TV-mæssigt.

Jeg fik sovet en lang, og ret sen middagslur i dag, så for en gang skyld er jeg ikke dødtræt så snart klokken har passeret 20.

Og hvad belønner TV-verdenen mig så med; 2(!) Jim Carey-film, De Unge Mødre og et fodboldmagasin.

Tror bare jeg går i seng alligevel.

Afslapningsweekend

Hurra, i denne weekend har vi ingen planer, og vi er her alle sammen hele weekenden. Vi skal bare være hjemme og slappe af og hygge os.

Hvis vi gider kan det da godt være vi tømmer en flyttekasse eller to, men lige nu vil jeg hellere bage kage.

Hjemmedag

På trods af en fin aften og begyndelse på morgenen, er Barnet hjemme i dag.

Da vi var halvvejs igennem morgenmaden begyndte hun nemlig at græde, og da det havde varet 20 minutter ringede jeg til dagplejemoderen og sagde, at Barnet holder fri i dag.

I formiddags har vi set fjernsyn, leget i haven og på hendes værelse og generelt hygget os, selvom hun har haft nogle - tilsyneladende - helt umotiverede pjevse-perioder.

Og nu sover hun til middag, så jeg håber det hjælper.

Pylre-pige?

I går da jeg hentede Barnet fra dagpleje, sagde dagplejemoderen at hun havde været lidt pjevset og "passiv" det meste af dagen - noget der bestemt ikke ligner hende.

Hun havde også lidt pjevse-perioder i løbet af eftermiddagen derhjemme, men ikke noget jeg nogensinde havde bidt mærke i, hvis ikke dagplejemoderen havde sagt noget.

I morges var hun glad, og havde både tid til pjat og dans inden vi skulle afsted til dagpleje, og i cyklen på vej derhen, pludresnakkede hun som hun plejer.

Men da vi kom derhen, blev hun mat igen, og pludselig begyndte hun at græde - det plejer hun aldrig at gøre, og slet ikke så hjerteskærende som i dag. (Jeg var også ved selv at begynde at græde - fordømte graviditetshormoner!)

Vi læste en bog sammen, og hun faldt til ro igen, men så snart jeg skulle til at gå, begyndte hun at græde igen. Jeg sagde til dagplejemoderen at hun selvfølgelig bare skulle ringe hvis der var noget, og så gik jeg (for det siger de kloge man skal, og de ved vel hvad de taler om). Mens jeg stod og tog jakke og sko på ude i gangen (med lukket dør) kunne jeg dog også høre, at hun holdt op med at græde igen.

Men lidt før middag ringede dagplejemoderen og bad mig hende Barnet. Hun havde været træt og pjevset hele formiddagen, og nu hvor de var i gang med frokosten, spiste hun ingenting. Så mig (og min mor, der var på besøg) afsted og hente hende. og hun så ganske rigtigt noget mat ud da vi kom frem.

Hjemme igen kom hun hurtigt ud til sin middagslur, og efterfølgende gad hun godt at spise frokost, og kunne også pjatte lidt undervejs. De følgende timer var hun noget pjevset, men her fra sidst på eftermiddagen har der ikke været noget at mærke på hende.

Hvad dælen er der med hende? Og skal jeg holde hende hjemme i morgen, for hendes morgenhumør hjemme siger tilsyneladende ikke noget som helst om hendes humør og energiniveau i dagplejen. Hun virker lidt varm, men jeg har endnu ikke fundet vores termometer i flyttekasserne (selvom der ikke er ret mange u-udpakkede tilbage efterhånden...)

Iiiiiiih, altså!

Valgkamps-retorik

Sidder og følger perifært med i valgkampsdebat på lokal-TV. Det er kandidater, som er så lokale, at jeg ikke kender nogen af dem, hverken ved navn eller parti.

Alligevel vil jeg godt sætte en 10'er på, at hende der brugte ordet "lømler" i sit åbningsindlæg, er fra Dansk Folkeparti.

Og ja, sørme så.

Kun 22 kasser igen

Det går fremad - langsomt, javist, men dog stadig fremad - med huset, udpakningen og indflytningen.

Vi har stadig 22 u-udpakkede flyttekasser stående, men jeg har vilde ambitioner om at få tømt nogle stykker i dag. Håber så at mine ambitioner og mit energiniveau passer sammen i dag.

Søskendekærlighed?

I lørdags fik vi jo vores bortløbne kat, Mille, tilbage, og så snart hun var vel ankommet, var vi spændte på hvordan hun og søster Diva ville klare genforeningen.

Mille gik og miavede højlydt i hele huset det meste af dagen, og prøvede at finde sig til rette i det nye hus. Imens var Diva stadig ude på sin "føjte-tur".

Hun vendte først tilbage om aftenen, men ville ikke komme ind i huset, sikkert fordi hun kunne høre at der var en anden kat derinde - og det plejer der jo ikke.

Først i løbet af dagen søndag kom hun ind, og var der så stor og voldsom gensynsglæde mellem de to søstre?
Nej, ikke ligefrem. Diva synes åbenbart ikke det er fedt at skulle dele huset med en anden, så hun har hvæst og knurret (ja, det troede jeg heller ikke katte kunne, men det gør hun altså) hver gang hun ser Mille.

Og Mille, der altid har været "chefen", svarede igen med at slå lejr ude ved maden, så Diva ikke havde lyst til at komme derud. Meget bisset tøse-trick.

Vi har holdt dem inde siden i går, for at "tvinge" dem til at forholde sig til hinanden, og det går da også lidt bedre nu. Lige nu ligger de i henholdsvis soveværelse og stue, og kan vist se hinanden, men uden at det giver anledning til hvæseri.

Men vi ved faktisk ikke om det er den bedste måde at få genforenet dem? Er der nogle katte-eksperter derude der kan komme med gode råd?

Soldaternes flagdag

I dag afholdes for 3. gang den officielle flagdag for de danske soldater. Og selvom vi nu både har hus og have, har vi stadig ingen flagstang. Så vi må nøjes med at kippe med de imaginære flag i dag, desværre...

Nu med to katte!

Ja, det er egentlig ikke noget nyt at vi har to katte, for det har vi haft siden vi fik dem for omkring fem år siden, og indtil for halvanden måned siden.

Dengang havde vi været i sommerhus med kattene. De har været indekatte imens vi boede i lejlighed, men har fået lov til at rende ude når vi har været steder, hvor det var en mulighed. Det har aldrig været et problem at få dem med når vi skulle hjem, hvis vi bare har sørget for at holde øje med hvornår de var inde, og så få lukket døre og vinduer et par timer før afgang.

Men da vi skulle hjem fra sommerhuset, og allerede om morgenen havde "lukket af" fordi begge katte var inde, stak den ene af dem, Mille, af da døren var åben et øjeblik, og selvom det var nogle timer før afgang, nåede vi ikke at fange den ind igen før vi skulle køre - på trods at kalden, raslen med madskålen og en generel eftersøgning i området.

Den var så kommet tilbage om natten, men fik sneget sig væk igen. Og mens mine forældre stadig var i sommerhuset de følgende uger, så de den engang imellem (altid udenfor), og der blev spist af maden og tisset i bakken hver nat. Men til sidst blev de i tvivl om, om det (kun) var vores kat der kom ind, for der gik længe imellem at de så den - til gengæld så de en anden kat fra området luske rundt.

Så tog de fra sommerhuset da ferien sluttede, og vi forberedte os på, at vi nok ikke ville se katten mere.

I går eftermiddags gik vi så og kom tilfældigt til at tale om den igen, og blev enige om, at den nok havde fundet en anden familie i sommerhusområdet, som gav den mad, og at vi nok ikke ville se den igen. Og havde den ikke fundet et andet mad-sted, ville den nok ikke klare sig ret længe, når det begynder at blive koldere.

En time senere ringede min stedfar så, at de havde set den igen, og at de ville give lyd så snart den var inde i huset. Og det gjorde han allerede en halv time efter, og nu har de lige været forbi og aflevere den. Den har tabt sig, men den havde også en del polstring at give af, og man kan håbe at tilværelsen som udekat fremover kan have samme gavnlige effekt på den - selvom den nu er kommet til et sted, hvor der bliver serveret mad hver dag.

De to katte har ikke set hinanden endnu, for søsteren, Diva, rendte afsted før Mille blev afleveret. Men mon ikke snart de finder hinanden igen, og så i øvrigt kan udgøre et stærkt team mod naboens hund og genboens kat, der begge har jaget Diva ud af deres respektive haver indtil flere gange.

Stilstand

Nøj, hvor må det være dejligt at have tid for sig selv hver dag i tidsrummet 9.30-14.45, ikke?

- Tid til at få lavet nogle alle de småting der skal gøres i et hus, hvor man endnu ikke er flyttet helt ind, men omvendt har boet i en måned.

- Tid til at male køkkenlågerne, så de snart kan blive sat tilbage på skabene.

- Tid til at forkæle sig selv lidt med ansigtsmaske, fodbad eller andet, som bare er SÅ meget lettere, når de andre ikke er hjemme.

- Tid til at dyrke motion, udforske den by man er flyttet til, eller hvad man nu ellers har drømt om i alle månederne, hvor Barnet stadig var hjemme hele dagen, hver dag.

Men hvad bliver det så til? At min træthed 9 ud af 10 dage vinder over mine ambitioner, og at dagen derfor går med at sove, læse, se fjernsyn, måske sætte en vask over, og måske også huske at hænge den op, når vaskemaskinen er færdig.

Øih...

Hvem skal jeg stemme på?

Jeg er - for første gang nogensinde - virkelig i tvivl om, hvor jeg skal sætte mit kryds ved et valg.

Jeg har altid stemt Radikalt ved folketingsvalg, men har også stemt på SF og Socialdemokraterne til kommunal- og regionsvalg.

Det eneste jeg ved er, at jeg stemmer for en ny regering, men det er jo ikke helt præcist nok.

Så er det jo heldigt, at man kan tage en lille hurtig test og se, hvilke kandidater man er mest - og mindst - enig med.

Desværre fornemmer testene åbenbart min tvivl, og placerer mig ud over stort set alle partier til venstre for midten - og det synes jeg ikke rigtig gør mig klogere...

Men jeg er da blevet bekræftet i, at jeg ikke støtter den blå blok.