Loppe-sækken

Der er forskel på børn. Og den tydeligste forskel på Julie og Marie er, at Julie er meget mere aktiv end Marie nogensinde var. 

Og jeg husker ikke Marie som et passivt barn, så der er VIRKELIG knald på Julie. 

Sådan så det for eksempel ud på puslebordet her til aften, da det endelig var lykkedes mig at få hende til at ligge så stille, at hun kunne få nattøj på.

Jeg er blevet sådan en...

Sådan en der bliver harm, når der holder en bil på familie-parkeringen, og ud stiger tre store teenagere.

Jeg ved ikke hvem jeg er mest irriteret på;
- dem, fordi de holder på en plads der er forbeholdt nogen andre end dem,
- eller mig selv, fordi jeg ikke bare kan være ligeglad, og holde 10 pladser længere henne.
Suk.

Fedest!

Se lige hvilken mega-nyhed vi passerede i dag på vej hjem fra vores indkøbstur. Pludselig er der meeeeeget lang tid til torsdag.

Første fald

Julie vågnede meget tidligt i morges. Halv seks. Hun havde til gengæld sovet hele natten, så hun var lovlig undskyldt, synes jeg. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig var ret træt.

Så da hun havde fået mad, og begyndte at klø sig i øjnene og trille om på siden, regnede jeg med at hun ville falde i søvn her i sengen ved siden af mig, som hun har gjort før.
Og det var i hvert fald hvad jeg gjorde; faldt i søvn. I cirka ti minutter, indtil jeg blev vækket af et stort BUMP, efterfuldt af høj gråd.
Hun var nemlig trillet rundt. Og rundt. Og rundt. Indtil der ikke var mere seng at trillle på, og så trillede hun ud over kanten.

Jeg fik hurtigt samlet hende op (utroligt hvad en pludselig puls på 140 kan gøre), og hun var overraskende nem at trøste. Det var heller ikke umiddelbart til at se nogle buler eller mærker, så jeg tror hun (og jeg) er sluppet med forskrækkelsen. Den var til gengæld stor!

Sådan kan man også sove

Julie udfordrer – ligesom mange andre små børn – den konventionelle måde at sove på. 

Sådan her lå hun før, da jeg var nede og give hende sutten; på tværs, hovedet puttet ind i dynen, halvt drejet om på siden og med benene lidt oppe. 

Det burde næsten prøves en dag, for det så ud som om hun lå ganske godt.

Jagten på et job

Min barsel slutter i august. Slutningen af august, hvis jeg tager det hele med, men eftersom jeg gerne skulle ud og have et lærerjob kunne det jo være smart at kunne begynde efter sommerferien. Desværre er der bare ikke vildt mange jobs at søge. Slet ikke her i byen.

Så nu har jeg været rundt med vikar-ansøgninger til alle byens skoler, og så er der jo bare tilbage at krydse fingre for at nogen ringer. Men jeg kunne nu allerbedst tænke mig et rigtig fast fuldtidsjob. Er der nogen der har sådan et til overs?

Godnathilsen

Marie har udviklet en særlig hilsen, til når hun skal sige godnat til Julie:

“Godnat-sov-godt- hejhej-vi-ses-heiiiii”.

Den kommer ud i ét køre, som skidt fra en spædekalv og i øvrigt uden den store indlevelse. Til gengæld er hun efterfølgende gavmild med kys og kram til lillesøster.

Flyttedag

Jeg er flyttet. Til et sted, hvor teknikken er mere samarbejdsvillig. Kom gerne med over på http://halkjaersverden.wordpress.com

Se, hvor fint

Så kom der hul i væggen, skal jeg love for. Nøj, det bliver godt, når det bliver helt færdigt.

Giver det ikke sig selv?

…at gravide nødvendigvis må være kvinder i menstruationsalderen?

Mens vi venter på mureren

Sådan ser vores stue ud nu. Undtagelsestilstand. 

I morgen kommer der nemlig en murer og skal lave en døråbning og halvmur, så der bliver adgang og sammenhæng mellem køkken og stue.

Vi glæder os til det er lavet, men ser ikke frem til den engøring der følger med sådan et “lav-hul-i-en-mur”-projekt. 

 Men hvad – vi ser vel i virkeligheden ikke frem til nogen former for rengøring, og den her bringer trods alt noget ret godt med sig.

Fødselsdagskort

Marie fik lov til at skrive kortet, da vi skulle til fødselsdag i weekenden. Og jeg fik lov til at oversætte.

Optimisme?

Ved ikke helt om det er udtryk for optimisme eller manglende realitetssans, når man bliver helt glad over beskeden; 
"Tak for din ansøgning.Vi havde 90 meget kvalificerede ansøgninger. Jeg må desværre meddele, at begge stillinger er blevet besat til anden side. 


 De andre jobs jeg har søgt (og fået svar på), har nemlig haft henholdsvis 165 og 270 ansøgere, så det her er jo nærmest som at have vundet i lotteriet.

Ord-genbrug

For nogle måneder siden læste jeg en artikel om små børns sprog, og om at de "genbruger" (dele af) ord de kender i forvejen, hvis de støder på et nyt ord de har svært ved at forholde sig til.


Det er vi ved at stifte bekendtskab med nu, i form af Storepigens nye sproglige påfund.
For eksempel hed barnevogn og brændeovn begge to "barvon" i lang tid. 
Og det nyeste eksempel er fra weekenden, hvor vi var i Kvickly. Eller som Storepigen sagde: "Vi har være i Hygli'".

Tour de gamle damer

I weekenden har Manden været ude og drikke øl og fortælle røverhistorier med en masse gamle soldater-kolleger, og derfor har pigerne og jeg været overladt i hinandens varetægt.


Da vi skulle have dagene til at gå med noget, og det var længe siden vi havde besøgt pigernes oldemødre, lå det jo lige til højrebenet; vi skulle på besøg hos de to gamle damer.


Storepigen er ved at have ret godt styr på familiemedlemmer, ifht. titler og navne, men det med at have to oldemødre, det er altså lidt kringlet. Der er Oldemor Nina og Oldemor Edel, men hvem af dem er det så der hedder "n'anden oldemor" (den anden oldemor)?


Nå, i hvert fald fik vi besøgt Oldemor Edel fredag. Storepigen bed mærke i ting som at der blev serveret kage. Og te. Og hun sad på en voksenstol. Og legede med en dukke (eller rettere; med dukkens sutteflaske). Og så fik hun lavet en fin (og ret stor) tegning i gæstebogen. En tegning af "blå og lilla og krå (grå)", fortalte hun selv.


Lørdag skulle vi besøge Oldemor Nina. Her var højdepunkterne for Storepigen, at der blev serveret kaffe (fortyndet til ukendelighed med vand og Lillepigens modermælkserstatning, men det var KAFFE). Og småkager. Og hun fik lov at spise Lillepigens frugtmos-levninger. Og allerbedst; at hun spillede bold med Oldemor i en halv time og havde en kæmpe fest.

Oldemor-besøg set med en to-årigs øjne er bare anderledes, men bestemt ikke ringere end hvordan vi andre ser dem.


...og Lillepigen? Hun var mest interesseret i de gamle damers briller, og om hun mon kunne få lov at smage på dem.

NAAAAAJS!

Zulu har lige puttet Will & Grace i deres eftermiddags-serie-program.

Og jeg har for en gangs skyld opdaget det, så jeg kan være med lige fra starten. 
 Oh yeah!