Nytårstalen set med en (næsten) tre-årigs øjne

Marie har været med ude og købe ind til nytårsaften, og fik lov til at vælge en børnechampagne til nytårstalen.
Det affødte en snak om Dronningen, og hvad det egentlig er sådan en nytårstale er.
Så nu går vi spændt og venter på at høre, hvad Dronningen synes er vigtigt, og diskutere om vi er enige med hende.

De nyeste guldkorn

Storepigen har vild fart på sproget, og det giver nogle sjove, særprægede og fantastiske ord og sætninger for tiden:

"Det er dejlig solvejr-skin"

"Jeg kan ikke lide hakkebøf" (meningen var, at hun ville sige Miracle Whip, men det kunne hun altså ikke...)

"Godnat Julie, vi ses i morgen til en ny god-dejlig dag"

Godmorgen

En morgen bliver bare lidt bedre, når man møder sådan en himmel på vej til arbejde.

Så er det lige før

Om godt to timer er det præcis et år siden, at mine fødselspinsler var ovre, og en lille krøllet, rød og rynket Julie kom til verden (kl. 00.09).

Jeg var først og fremmest overrasket over, at hun var en pige.
Dernæst var jeg vildt forundret over det lille væsen, der nu lå og var så fin og sårbar i mine arme (nej, jeg ved godt det ikke var første gang jeg prøvede det der "fødsel", men med Marie var jeg så dopet på lattergas, at jeg ikke fattede en meter før et par timer senere).
Og så var jeg træt.
Overraskelsen forsvandt ret hurtigt. Det lille, fine og sårbare er hun vokset ret godt fra, så der er ikke længere så meget at være forundret over (lige i dén sammenhæng). Til gengæld er trætheden her stadig.

Gad egentlig hellere være udhvilet og forundret, hvis jeg selv skulle vælge, men det skulle jeg åbenbart ikke.

Man ved bare det bliver en god dag...

....når man finder sin taske fuld af klodser.
"Det var fordi vi skulle ned til havnen og have is", var Maries forklaring. Og det gav lige så meget mening, som så meget andet gør sådan en mandag morgen.

Mandag morgen

Lige meget hvor gode vi har været til at holde dagsrytmen i weekenden, og hvor præcist især sengetiden søndag aften er blevet overholdt, så er det bare ALTID svært at få både os selv og børnene op mandag morgen.

Marie er ikke modtagelig overfor hverken snak, lys, nus eller skramlen i køkkenet. Hun er bare HELT væk. Og Julie sover lige så godt.
Det står i øvrigt i skærende kontrast til de der weekend-morgener, hvor begge børn er lysvågne og fulde af energi før kl. 6.

Lækre stænger

Sad - på foranledning af min søster og veninde - og så Pigen og Millionæren i fredags.

Ud over at det er en fantastisk film, fik jeg da også lige bekræftet, at hun har nogle ret lækre stænger, hende der Malene.

Bloggeri på absolut lavblus

Min blog-historik efter sommerferien taler vist for sig selv.
Jeg har fået job og er dermed blevet åh-så-vigtig og har slet ikke tid til at blogge.

Det trøster mig dog (og bruges i lige så høj grad som en god/dårlig undskyldning) at dem der vist er mine "kernelæsere" herinde, alle sammen har mulighed for at følge med på facebook, hvor jeg opdaterer med løst og fast noget oftere.

Hvor blev tiden af?

Så er jeg begyndt på arbejde, skal jeg love for!

Jeg står op kl. 5 sammen med Stig (har altid syntes han stod latterligt tidligt op - og det gør jeg vel egentlig stadig, men jeg havde aldrig regnet med at jeg ville gøre det samme) og får mig selv (nogenlunde) klar og får startet på vores havregrøds-portioner inden pigerne vågner. Derefter står den på rene bleer og tøj til dem, og så morgenmad og tandbørstning, inden vi skal ud af døren ca. kl. 7.30.

Efter aflevering går turen til jobbet, hvor jeg gerne skulle være senest 8.15, og så er jeg der til kl. 15/16-stykker, hvor der så skal hentes børn (hvis ikke Stig er kommet først hjem og har gjort det), leges lidt og så laves og spises aftensmad.
Putningen af børnene skulle gerne være overstået kl. 19.30, og så står den på oprydning, bad og så lidt voksentid/forberedelse, inden det er sengetid SENEST kl. 22. Synes ikke dagene rummer plads til ret meget andet end det allermest nødvendige, men kan omvendt heller ikke se hvordan det kan være anderledes.

Nøj, vores weekender er blevet vigtige nu!

Det pokkers ved regnbuer

...er, at det skal regne før de er der. Men jeg er altså ret vild med dem alligevel.

Lækkert sommerbarn

En ny telefon og en ny lækker foto-pap = virkelig mange billeder af børnene.
Her er lidt sommer-Marie.

Sommertæer in the making

Ja, det er jo ikke fordi jeg ikke gider at blogge. Jeg har bare lynende travlt (med at holde sommerferie, jo).

Den klassiske

Så fik Marie og jeg lige lavet "vi tager et billede af hinanden samtidig"-finten, med hver vores telefon.

Folkets ponsæsse

Mormor og Bedstefar har været på sommerferie-tur til København.
Og med sig hjem bragte de gaver til begge piger; en lege-/spillehelikopter til Julie, og et diadem til Marie.

Resten af dagen har hun rendt rundt og haft "ponsæsse på hovedet", og lige før sengetid kunne hun annoncere, at hun var Mormors ponsæsse. Og Bedstefars ponsæsse. Og Morfars ponsæsse. Og fars ponsæsse. Og mors ponsæsse. Og onkels ponsæsse. Og...

Dejligt besøg

I weekenden har vi haft besøg af vores gode venner, som vi engang boede 500 meter fra.

Så aftalte vi, at vi alle sammen skulle flytte til Jylland, men det var bare kun os der huskede at gøre det. Så vores venner bor stadig 500 meter fra vores gamle lejlighed. Og det er altså laaaaangt herfra!

Derfor er det også ekstra dejligt, når vi ser dem - alt for sjældent. Og sådan "ekstra dejligt" har det været hele weekenden, hvor vi har haft dem på besøg.

Selvom konkurrencen har været hård, tror jeg det er Manden der har nydt besøget mest. Der blev i hvert fald snakket og udvekslet betragtninger om verdenssituationen til langt ud på natten, både fredag og lørdag. Vi andre havde det nu også sjovt, bare i dagtimerne, og vi glæder os allerede til næste gang!

De fantastiske ord

Marie bliver i dag to et halvt, og snakker som et vandfald.

Størstedelen af det hun siger er både forståelig og rigtigt, men så indimellem er der nogle ord der er helt fantastiske, fordi de er tæt på det rigtige, men også på noget der er noget helt andet.

For eksempel;
- vind-bølle
- hage-spæk
- røde kort
og min favorit; hellig.
Edit; endnu en favorit har sneget sig ind; fiskemos

Min lillebror havde ret da han sagde; "Nå, det der dérfor man får børn - for så er der underholdning hele tiden".

Pst; ordene betyder henholdsvis vindmølle, hagesmæk, røde kors og heldig - og sveskemos.

Yndlingslegen

Julies allerbedste leg lige nu er gemmeleg. Hun kan finde hvad som helst og holde op til øjnene, og så sidder hun bare og kluk-ler indtil vi får øje på hende og siger "kuk-kuk".
Når hænderne så bliver sænket og vi kvitterer med et "bøh", så vil jublen ingen ende tage.

Mere have

Transformeringen af haven skrider frem, og på grund af maskin-problemer blev dagens program; fræsning af de bede, der skal blive til græsplæne, lavet om til rydning af hæk omkring terasse.

Jeg har altid syntes det så underligt ud med hæk midt i haven, og at den "mur" det skabte om terassen, var træls.

Nu skal jeg love for at der er blevet luft, og det er SKØNT!

That's just SO wrong!

Set i Bilka i går...

Det er faxe rigtigt!

Et af Maries nye yndlingsord er faxe. Ikke fordi hun er til kondi eller øl, men fordi det er så skønt til at understrege de ting hun gerne vil sige.
"Marie, du skal ikke tage bilen fra Julie når hun er ved at lege med den."
"Jo, det er faxe min!" 

"Mor, jeg skal faxe ha' chokoladekiks."

Så kan man jo ikke lade være med at trække på smilebåndet.

Abstinenser

Siden tidernes morgen (sådan føles det, i virkeligheden er det siden 2003) har jeg været frivillig på en af Ungdommens Røde Kors' ferielejre, og Manden har været med hele vejen.

Jeg begyndte som hjælper, har været omkring køkkenet, lejrledelsen, styregruppen "bag ved" alle lejrene, og jeg har elsket det hele - selvom der selvfølgelig har været triste og trælse opgaver og oplevelser imellem.

Vi holdt pause da Marie var helt lille, men sidste år var hun med, halvandet år gammel. Og dén erfaring gjorde at vi besluttede, at det ikke var realistisk for os at tage afsted i år med to små børn, på 9 måneder og to et halvt år. Desuden har Manden først ferie fra på fredag, og at tage alene afsted med begge børn var direkte umuligt, hvis jeg skulle kunne lave noget som helst fornuftigt for lejren.

Derfor holder vi pause i år, og det har sådan set været helt ok.

...altså lige indtil lejren nærmede sig, og alle de glade og spændte lejrfolk begyndte at komme med irriterende facebook-opdateringer om, hvor kort tid der nu var til lejren begyndte, hvor meget de glædede sig, og hvilke fantastiske ting de skulle lave.

Dér begyndte lejr-abstinenserne at sætte ind, og de er kun blevet større siden.

Heldigvis er Maries dagplejer gået på ferie fra i dag, og med begge piger hjemme skal der noget på programmet, for at vi ikke får hjemme-kuller af at gå og pille os selv og hinanden i navlen hele dagen. Og lejren ligger kun en times kørsel herfra, så vi fik for laaaang tid siden - længe før abstinenserne satte ind - aftalt, at vi måtte komme på besøg en dag på lejren.

Og denne dag er ENDELIG kommet! I dag skal tøserne og jeg besøge verdens mest forrygende, fabelagtige, fortryllende ferielejr, med de skønneste unger og de sjoveste hjælpere. Dejlige mennesker hele vejen rundt. Det kan kun blive en god dag!

Nu med job!

Det er sket. Det lykkedes. Jeg har fået et arbejde. Et rigtig ægte fuldtids voksenarbejde, endda.

Jeg havde ellers ikke regnet med det ville ske på denne side af sommerferien, for alle folkeskoler sendte eleverne hjem på sommerferie i fredags, og så er der kun de sidste dage for lærerne i denne uge, inden de også går på ferie.

Men sørme, om jeg ikke blev ringet op i går formiddags og blev budt til samtale i går aftes. Kl. 18.30 var jeg derovre, og kl. 20 havde jeg fået tilbudt arbejde. Med start i dag.

Jo, sgu. Så i dag har jeg haft min første arbejdsdag, mindre end et døgn efter første opringning. 

Ret vildt, og helt vildt fantastisk!

Styr på rollefordelingen

Marie kom hen til os, mens vi stod og talte sammen, og sagde "Jeg er en ponsæsse (prinsesse, red.)" og efter et øjeblik tilføjede hun; "og far er tyk."

Det grinede vi lidt af (jeg grinede nok lidt mere end Stig), og så måtte vi jo høre hvad Julie er? "Hun er en bandit."
Og hvad er mor så? "Hun er en dejlig pige."

Hvad kan man sige til det, andet end; Sikke et klogt barn!

Hvem mon er faren?

Julie er begyndt at smage vores mad, selvom hun stadig spiser sig mæt i diverse grød-typer. 
Men hun er vild med at prøve alverdens ting; agurk, kartoffel, laks, pasta, kiks, ost, osv. osv. 
Det meste glider ned, men nogle gange laver hun mærkelige hoveder og spytter det ud uden, og så er hun klar til at prøve noget nyt to sekunder senere.


Så i dag, da vi fik medister til aften, skulle hun selvfølgelig også have en smagsprøve. Men ingen af os havde forventet hendes reaktion; hun smagte lidt, flyttede det rundt i munden med tungen, begyndte at se lidt utilfreds ud... og så begyndte hun at tud-brøle, indtil hun havde fået noget vand og skyllet medisteren ned, hvor den ikke længere kunne smages.


Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg da tro at Stig alligevel ikke er hendes far.

Nyt liv i haven

Vi er nået et lille skridt nærmere den have, vi gerne vil have (tøhø); nu er der kommet græs i det gamle (udtyndede) bed.
Så mangler vi bare alle de andre bede.

Men SE lige, hvor godt det bliver! 

Tilbage igen

Hurra. Blogger har oppet sig på teknikken, så nu kan jeg også blogge fra mobilen på denne side.
(Ret heldigt, eftersom jeg ikke helt er blevet perlevenner med Wordpress.)

Så nu er jeg tilbage på den gode gamle blog. Håber det er til at finde ud af, og undskyld alt flytte-bøvlet.

De indlæg jeg fik skrevet mens jeg bloggede på Wordpress, er nu lagt herind, så det hele er samlet her.

Det hele er fejret med et nyt udseende på bloggen, for det trængte jeg til.

Bemærker børn ALT?

Jeg sidder lige og lægger tøj sammen. Marie sidder ved siden af. Og så begynder hun at pege på de ting jeg har fat i, og fortælle hvis det er; “det er fars bluse, det er Julies bukser, det er mors strømper”.
Hun kunne identificere ALLE stykker tøj!

Jeg bliver ofte forundret over, hvilke og hvor mange ting hun bemærker og husker. Men dét der havde jeg alligevel ikke regnet med!

Åh hvor er det TYDELIGT, at BT er en mande-avis

Når man kan støde på sådan en overskrift på deres netavis;

Kan det mon ikke lade sig gøre, at være gudesmuk OG korthåret på samme tid?!?

JO, det kan det godt;

I rest my case, mandslinger!

Halløjsa for en lækkerbuks…

…der lige var der i spejlet.

Find barnet

Når man bliver vækket af tordenvejret og har svært ved at falde i søvn igen, må man jo putte i forældrenes seng. 
Og når man så samtidig er en moslerøv, må man jo også pakkes godt ind, så man ikke triller på gulvet når man vågner. 
Men måske kan man også pakkes FOR godt ind? Kan du overhovedet finde barnet?

Ét må være nok!

Marie er kommet hjem fra dagpleje og sidder i sofaen ved siden af mig. Vi sidder og snakker lidt, og så spørger jeg, om hun giver et kys?
“Øøøh…”. tænker hun lidt. Og kommer så frem til, at “nej. Vi HAR fået kys”.

(Og hun havde ret – jeg havde fået et kys på vej hjem fra dagplejen. Men derfor kan der nu som regel godt falde et mere af senere på eftermiddagen.)

Loppe-sækken

Der er forskel på børn. Og den tydeligste forskel på Julie og Marie er, at Julie er meget mere aktiv end Marie nogensinde var. 

Og jeg husker ikke Marie som et passivt barn, så der er VIRKELIG knald på Julie. 

Sådan så det for eksempel ud på puslebordet her til aften, da det endelig var lykkedes mig at få hende til at ligge så stille, at hun kunne få nattøj på.

Jeg er blevet sådan en...

Sådan en der bliver harm, når der holder en bil på familie-parkeringen, og ud stiger tre store teenagere.

Jeg ved ikke hvem jeg er mest irriteret på;
- dem, fordi de holder på en plads der er forbeholdt nogen andre end dem,
- eller mig selv, fordi jeg ikke bare kan være ligeglad, og holde 10 pladser længere henne.
Suk.

Fedest!

Se lige hvilken mega-nyhed vi passerede i dag på vej hjem fra vores indkøbstur. Pludselig er der meeeeeget lang tid til torsdag.

Første fald

Julie vågnede meget tidligt i morges. Halv seks. Hun havde til gengæld sovet hele natten, så hun var lovlig undskyldt, synes jeg. Det ændrer dog ikke på, at jeg stadig var ret træt.

Så da hun havde fået mad, og begyndte at klø sig i øjnene og trille om på siden, regnede jeg med at hun ville falde i søvn her i sengen ved siden af mig, som hun har gjort før.
Og det var i hvert fald hvad jeg gjorde; faldt i søvn. I cirka ti minutter, indtil jeg blev vækket af et stort BUMP, efterfuldt af høj gråd.
Hun var nemlig trillet rundt. Og rundt. Og rundt. Indtil der ikke var mere seng at trillle på, og så trillede hun ud over kanten.

Jeg fik hurtigt samlet hende op (utroligt hvad en pludselig puls på 140 kan gøre), og hun var overraskende nem at trøste. Det var heller ikke umiddelbart til at se nogle buler eller mærker, så jeg tror hun (og jeg) er sluppet med forskrækkelsen. Den var til gengæld stor!

Sådan kan man også sove

Julie udfordrer – ligesom mange andre små børn – den konventionelle måde at sove på. 

Sådan her lå hun før, da jeg var nede og give hende sutten; på tværs, hovedet puttet ind i dynen, halvt drejet om på siden og med benene lidt oppe. 

Det burde næsten prøves en dag, for det så ud som om hun lå ganske godt.

Jagten på et job

Min barsel slutter i august. Slutningen af august, hvis jeg tager det hele med, men eftersom jeg gerne skulle ud og have et lærerjob kunne det jo være smart at kunne begynde efter sommerferien. Desværre er der bare ikke vildt mange jobs at søge. Slet ikke her i byen.

Så nu har jeg været rundt med vikar-ansøgninger til alle byens skoler, og så er der jo bare tilbage at krydse fingre for at nogen ringer. Men jeg kunne nu allerbedst tænke mig et rigtig fast fuldtidsjob. Er der nogen der har sådan et til overs?

Godnathilsen

Marie har udviklet en særlig hilsen, til når hun skal sige godnat til Julie:

“Godnat-sov-godt- hejhej-vi-ses-heiiiii”.

Den kommer ud i ét køre, som skidt fra en spædekalv og i øvrigt uden den store indlevelse. Til gengæld er hun efterfølgende gavmild med kys og kram til lillesøster.

Flyttedag

Jeg er flyttet. Til et sted, hvor teknikken er mere samarbejdsvillig. Kom gerne med over på http://halkjaersverden.wordpress.com

Se, hvor fint

Så kom der hul i væggen, skal jeg love for. Nøj, det bliver godt, når det bliver helt færdigt.

Giver det ikke sig selv?

…at gravide nødvendigvis må være kvinder i menstruationsalderen?

Mens vi venter på mureren

Sådan ser vores stue ud nu. Undtagelsestilstand. 

I morgen kommer der nemlig en murer og skal lave en døråbning og halvmur, så der bliver adgang og sammenhæng mellem køkken og stue.

Vi glæder os til det er lavet, men ser ikke frem til den engøring der følger med sådan et “lav-hul-i-en-mur”-projekt. 

 Men hvad – vi ser vel i virkeligheden ikke frem til nogen former for rengøring, og den her bringer trods alt noget ret godt med sig.

Fødselsdagskort

Marie fik lov til at skrive kortet, da vi skulle til fødselsdag i weekenden. Og jeg fik lov til at oversætte.

Optimisme?

Ved ikke helt om det er udtryk for optimisme eller manglende realitetssans, når man bliver helt glad over beskeden; 
"Tak for din ansøgning.Vi havde 90 meget kvalificerede ansøgninger. Jeg må desværre meddele, at begge stillinger er blevet besat til anden side. 


 De andre jobs jeg har søgt (og fået svar på), har nemlig haft henholdsvis 165 og 270 ansøgere, så det her er jo nærmest som at have vundet i lotteriet.

Ord-genbrug

For nogle måneder siden læste jeg en artikel om små børns sprog, og om at de "genbruger" (dele af) ord de kender i forvejen, hvis de støder på et nyt ord de har svært ved at forholde sig til.


Det er vi ved at stifte bekendtskab med nu, i form af Storepigens nye sproglige påfund.
For eksempel hed barnevogn og brændeovn begge to "barvon" i lang tid. 
Og det nyeste eksempel er fra weekenden, hvor vi var i Kvickly. Eller som Storepigen sagde: "Vi har være i Hygli'".

Tour de gamle damer

I weekenden har Manden været ude og drikke øl og fortælle røverhistorier med en masse gamle soldater-kolleger, og derfor har pigerne og jeg været overladt i hinandens varetægt.


Da vi skulle have dagene til at gå med noget, og det var længe siden vi havde besøgt pigernes oldemødre, lå det jo lige til højrebenet; vi skulle på besøg hos de to gamle damer.


Storepigen er ved at have ret godt styr på familiemedlemmer, ifht. titler og navne, men det med at have to oldemødre, det er altså lidt kringlet. Der er Oldemor Nina og Oldemor Edel, men hvem af dem er det så der hedder "n'anden oldemor" (den anden oldemor)?


Nå, i hvert fald fik vi besøgt Oldemor Edel fredag. Storepigen bed mærke i ting som at der blev serveret kage. Og te. Og hun sad på en voksenstol. Og legede med en dukke (eller rettere; med dukkens sutteflaske). Og så fik hun lavet en fin (og ret stor) tegning i gæstebogen. En tegning af "blå og lilla og krå (grå)", fortalte hun selv.


Lørdag skulle vi besøge Oldemor Nina. Her var højdepunkterne for Storepigen, at der blev serveret kaffe (fortyndet til ukendelighed med vand og Lillepigens modermælkserstatning, men det var KAFFE). Og småkager. Og hun fik lov at spise Lillepigens frugtmos-levninger. Og allerbedst; at hun spillede bold med Oldemor i en halv time og havde en kæmpe fest.

Oldemor-besøg set med en to-årigs øjne er bare anderledes, men bestemt ikke ringere end hvordan vi andre ser dem.


...og Lillepigen? Hun var mest interesseret i de gamle damers briller, og om hun mon kunne få lov at smage på dem.

NAAAAAJS!

Zulu har lige puttet Will & Grace i deres eftermiddags-serie-program.

Og jeg har for en gangs skyld opdaget det, så jeg kan være med lige fra starten. 
 Oh yeah!

Okay så; pause

Her er bunken af indkøbte, men endnu ikke læste dame- og mor-blade. Må. Ikke. Købe. Flere. Før. De. Er. Læst.

Oslo, here we come!

Nu er Lillepigen og jeg (stort set) pakket og klar til at tage afsted til Oslo. Jeg skal godt nok lige spise min morgenmad færdig, og hun skal lige vågne os have tøj på osv. Detaljer, detaljer. jeg er VIRKELIG glad for at jeg kunne låne min mors bil, for pludselig var der VIRKELIG mange ting der skulle med. Selvfølgelig kræver Lillepigen og jeg noget grej, men en søster der bor i udlandet og oven i købet snart har fødselsdag, kræver cirka lige så meget plads i bilen. Men så er der jo plads til at købe nogle ting med hjem. Jeg har for eksempel hørt, at bleer er uhørt billige (som noget nær det eneste i Norge), så der er basis for noget powershopping. (Og ja, det siger en del om der hvor jeg er i mit liv nu, at den powershopping jeg planlægger til min storby-ferie, består af bleer. Anne 16 år ville have grinet af mig...)

Imponerende!

I påsken var vi i Randers for at besøge familien. Når vi nu var der, skulle vi en tur i Regnskoven, hvor vi har årskort. Da vi kommer ind på parkeringspladsen og finder en ledig bås, kigger Storepigen over på bilen ved siden af og siger "Liva bil". (Liva er bedsteveninden fra dagplejen). Bilen var en sølvgrå familiebil med en Disney-solafskærmning i den ene rude. Chancen for at Liva skulle være kommet fra Viborg til Randers lige præcis i dag, lige præcis samtidig med os og holde lige præcis ved siden af os var ærlig talt ikke ret stor, så vi sagde "ja, det ligner Livas bil, men det er det ikke." Men da vi havde fået alle ud af bilen, havde samlet det vi skulle have med ind i Regnskoven og var nået 20 meter hen ad parkeringspladsen, mødte vi... Liva og hendes mor. De var på vej tilbage til deres bil, fordi de havde glemt noget. Deres bil, som holdt lige ved siden af vores. Vi var mildest talt ret imponerede over Storepigen, og tænker os vist lige om en ekstra gang, før vi fejer hende af på den måde en anden gang!

Turen går til Oslo

Pakkeriet og de andre forberedelser er i fuld gang, for i morgen går turen til Oslo. Op til min søster, til en - for mig - stort set ukendt storby, og til et hyggeligt gensyn med min gymnasieveninde, som også bor deroppe. Turen er den første af sin slags med Lillepigen. Hvor jeg - helt alene - skal rejse langt og længe med hende. Jeg er ret spændt på det. Hun er kun et halvt år (på torsdag), og har ikke noget der minder om en fast rytme endnu (men det er noget vi arbejder på). Og en færgetur på 8½ time - og transport i bil på begge sider af vandet? Det bliver noget af en udfordring. Men det skal jo nok gå. Selvfølgelig. Hun er jo sej, den bette!

Søde talefejl

Storepigen snakker som et vandfald. Der kommer nye ord og udtryk til hver dag, og hun "papegøjer" helt vildt. Så bliver man pludselig opmærksom på hvad det er man går og siger hele tiden. Hendes absolut mest brugte udtryk for tiden er "hva' nu?" (som jeg vistnok siger HVER GANG hun kalder/er ked af det/laver en lyd jeg ikke regner med osv.), efterfulgt at et "nå?", når man fortæller hvad der var grunden til at man sagde hov/uh/av/osv. Men hun er også meget interesseret i at lære nye ord og ting, og få sat ord på en masse ting hun godt kender, men ikke kan tale om fordi hun ikke kender ordet. Og som mange andre børn, trækker hun på de ord hun kan i forvejen, hvis et nyt ord er lidt svært (og minder om noget hun kan i forvejen). Og sådan kan "vær velkommen" blive til "velbekomme", "brandeovn" bliver til "barnevogn" og vores yndlings; "vindmøller", der bliver til "vindbøller".

Ekstra søndag

Ææælsker sådan nogle mandags-helligdage! Hvor tit har man ikke siddet en søndag og tænk, at der egentlig gerne måtte komme en søndag mere dagen efter? Ret tit for mit vedkommende, i hvert fald. Men når mandag er en helligdag, er det jo ligesom en søndag, og det er da fantastisk! Hurra for påske.

...nå ja, og det der job

Det skulle åbenbart ikke være (i denne omgang).

En uge gik uden at jeg hørte det mindste (bortset fra den drøm jeg havde en nat, om at jeg fik et lettere hånligt brev fra skolen). Endnu en uge gik, og så dukkede der en mail op;

Kære ansøger,

Tak for din ansøgning til de nye lærer stillinger ved Friskolen Hald Ege.
Vi har været så heldige, at vi har modtaget ca. 270 ansøgninger.
På nuværende tidspunkt har vi gennemgået alle ansøgninger og har besat de ledige stillinger..

Desværre har vi, grundet den store mængde ansøgninger, ikke mulighed for at besvare hver enkelt med personlige forklaringer på afslag.

Vi takker for den interesse, du har udvist vores skole, og ønsker dig held og lykke fremover.

Fandens.
Havde faktisk ikke forventet en personlig forklaring på afslaget (er det normalt at få?), men nu hvor de selv nævner det, vil jeg faktisk vildt gerne høre hvad det var jeg "manglede". For de skal udvide med flere klasser hen over de næste mange år, så der skulle gerne blive flere stillinger at søge. Og så ville det da være fedt at kunne arbejde på at forbedre sig på de punkter, de ikke var helt oppe og ringe over i denne omgang.
Øv.

Påskeferie

Dagene flyver afsted uden blog-indlæg. Desværre.

Nu er der lige lidt luft her i påsken, hvor vi hygger hjemme alle fire, ordner småting i huset og større ting i haven. Der bliver gravet, flyttet, klippet og plantet. Og når vi bliver færdige, bliver det sindssygt godt!

Efter påske skal Lillepigen og jeg til Oslo og besøge søster/moster. Jeg glæder mig, men er også ret spændt på at rejse så længe med en pige på 6 måneder (vi skal sejle, så det er omkring seks timer hver vej + transport til/fra færgen). Men vi har en kahyt, og jeg medbringer min bedste ven; viklen, så det skal nok gå.

Men lige nu ser jeg frem til nogle dejlige påskedage med min dejlige familie. Life is good!

Et glædeligt gensyn

Nu er det over et år siden jeg var inde og se Hvid Magi.

Jeg har stadig kun set forestillingen én gang, og det er altså en mega stor fejl.

Heldigvis faldt jeg i dag over dette klip

Nu sidder hele oplevelsen i kroppen af mig igen, og jeg kan huske præcis hvor fantastisk den var.

MÅ omkring Betty Nansen inden midten af april, så jeg kan få et ordentligt gensyn med Sort Samvittighed!

Sommerfugle i maven

I dag havde nogen ringet til mig, mens jeg var til babysamlesang med Lillepigen.
Det var et nummer jeg ikke kendte, og der var lagt en besked på min telefonsvarer.

Fra jeg ringede op til telefonsvareren, og indtil den nåede at afspille beskeden, nåede jeg at blive helt spændt, fordi jeg håbede/troede, at det var fra den skole jeg har søgt job på, at de ville ringe og kalde mig til samtale.

Men nej, det var bare en anlægsgartner jeg havde kontaktet tidligere på ugen for at få lidt hjælp til vores have-projekt. Øv.

Hurra, verden er ikke sort-hvid!

Det ville være utrolig nemt, hvis verden bare var sort-hvid. Folk var enten gode eller onde. Det man kunne gøre, ville enten være 100 % rigtigt eller 100 % forkert.

Sådan er det - desværre og heldigvis - ikke.

Tag nu for eksempel vores "ved" Joseph Kony. Han er en skidt fyr, og Uganda bliver et meget bedre sted når han ikke er der mere. Det var dybest set sådan verden så ud for mig i går, da jeg skrev mit blogindlæg.

Men allerede i går aftes begyndte nuancerne at snige sig ind, og i dag er der så mange af dem, at de fortjener lidt mere omtale.

Flere af de organisationer der arbejder i Uganda har været ude og tegne et noget andet billede af situationen i landet. For eksempel opholder Kony sig slet ikke i Uganda mere. Til gengæld er der et kæmpe arbejde der skal gøres med at hjælpe de mange børn og unge til at få en meningsfuld tilværelse igen efter så mange år med Konys overgreb.

Et andet aspekt i sagen er, at filmen, som startede det hele, er utrolig effektivt lavet til at "piske en stemning op", og få folk til at blive revet med af stemningen.

Disse to ting; det at problemet ikke kun er at få fjernet Kony, og det at "reklamefilmen" bruger nogle meget effektfulde - og måske endda manipulerende - virkemidler, betyder dog ikke at det ikke er vigtigt at få Kony sat for en domstol. Men sandheden og virkeligheden i Uganda er meget andet og mere end bare dét.

Så jeg synes stadig det er godt og vigtigt, at der er fokus på Kony. Men jeg synes bestemt også det er godt og vigtigt at organisationer som Ungdommens Røde Kors er i gang med en anden del af det nødvendige arbejde; arbejdet med at opbygge livslysten hos de mange, der på den ene eller anden måde har været påvirket af Konys forbrydelser.

Og nej, jeg ved stadig ikke alt om sagen - langt fra. Men jeg er blevet forvirret på et højere plan. Og måske endda blevet lidt klogere.

Manden du ikke har lyst til - men er nødt til - at kende!

I Uganda bor der en mand. Han hedder Joseph Kony, og før i dag have jeg aldrig hørt om ham. Det har jeg nu, og det er jeg både ked af og glad for.

Ked af, fordi han ikke er noget rart bekendtskab. Han har i mere end 20 år stået bag titusindvis af mord, nedbrændinger af landsbyer og lemlæstelser og voldtægter af såvel børn som voksne i Uganda, sammen med sin oprørsbevægelse Lord's Resistance Army (LRA).
Han har været eftersøgt af FN’s Menneskerettighedsdomtol siden 2005, men det er endnu ikke lykkedes at pågribe manden.

En af grundene til det er, at han ikke er kendt. Og når han ikke er kendt, er der ingen der "gider" prioritere at sætte tid, kræfter og penge ind på at finde og fange ham.

Og her kommer vi så til grunden til, at jeg er glad for nu at kende hans navn. For det er fuldstændig uhyrligt at manden stadig er på fri fod og fortsætter sine forbrydelser. Men jo flere der kender til ham, og ønsker at der sættes en stopper for ham, jo sværere bliver det for verdenssamfundet at ignorere.

Hvis du vil vide mere, er der efterhånden masser af artikler og hjemmesider om ham. Der hvor det hele startede er på hjemmesiden Kony2012, som organisationen Invisible Children står bag. Der er delte meninger om organisationen, men man kommer ikke uden om at de har lavet en særdeles effektiv kampagne - bare se deres film, som er set over 24 millioner gange (ja, den er lang, men den er værd at bruge en halv time på).

Og lige meget hvem der står bag kampagnen, så kan der ikke være mange der er uenige i formålet, som er "at gøre Joseph Kony kendt, ikke for at fejre ham, men for at øge støtten til hans arrestation og skabe præcedens for international retfærdighed".

Nu kender du også Joseph Konys navn. Hvad vil du gøre med den viden?





Mens vi venter på at Kony bliver fanget (eller bare at nogen sætter kræfterne ind på at lede efter ham), kan vi glæde os over at nogen er i gang med at "rydde op" efter ham. Ungdommens Røde Kors (og sikkert/forhåbentlig også andre organisationer) arbejder i Uganda med at give en meningsfuld tilværelse for den generation af børn, der er vokset op med vold og ødelæggelse og deraf har fået voldsomme ar på sjælen.
Læs Landsf,ormand Mads Espersens indlæg her.

Yndlingssang

Storepigen har fået en ny yndlingssang. Indtil videre har hun sunget den 30 gange indenfor den sidste time...

Det er den her;

Bommetåge køre dæmme by
Tuer nælle dy-dy-dyt
Danser e honge alle dier a
Børnge vinker takke for da

Job-drømme

I dag er der ansøgningsfrist på et FEDT job. En ny-startet friskole i byen, hvor der er plads til værdier, morgensang og den enkelte elevs faglighed.

Jeg vil SKIDE GERNE arbejde derude. Derfor har jeg også siddet i et par uger og arbejdet på min ansøgning, for jeg kan godt regne ud, at jeg langt fra er den eneste der lægger billet ind på et job derude.

Ååååååååh jeg krydser fingre for, at de lægger mærke til mig i ansøgningsbunken, og kan se, at jeg for dælen brænder for at komme derud og undervise!

Fødselsdag in absentia

Min store lillebror har fødselsdag i dag.

Det ville normalt betyde at jeg på en eller anden måde skulle være sammen med ham og fejre ham, men sådan bliver det ikke i år. Han tilbringer hele skisæsonen i Østrig, sammen med min (vores) lille lillebror.
Der er sendt fødselsdagsforsyninger afsted, inkl. flag, balloner og gaver, og så håber jeg de fejrer ham efter alle kunstens regler, alle skibumserne og bumsinderne dernede.

Tillykke med dagen, brormand!

Barn med rundt

Da Storepigen blev født, gik jeg stadig på seminariet og var godt i gang med de indledende øvelser til at afslutte mine sidste to linjefag. Derfor var det ikke helt en mulighed at holde barsel fra studiet. Det med barsel tog Manden sig af, og jeg har ofte haft Storepigen med på seminariet, allerede fra hun var helt lille.

Da hun blev større, var vuggetuepladser ikke noget der hang på træerne, og jeg gik alligevel hjemme, og skulle "bare" skrive bachelor. Så hun var hjemme hos mig, og kom også med alle steder, når jeg skulle noget i hverdagene.

Jeg tror det er derfor hun er så nem at have med alverdens steder. I dag har vi været ude og lege med ferielejrfolket, og det er bare gået vildt godt.
Vi tog afsted i formiddags og kom hjem en halv time over hendes sengetid. Hun har været med på mine vilkår, men jeg tog selvfølgelig hensyn til hende, og havde pakket lidt legetøj osv.
Og det er bare gået SÅ godt. Hun var bare sød, sjov, nem og dejlig at være sammen med, og jeg er så imponeret af hende. Det er altså ingen sag at være mor, når man er det til sådan et barn!

Kun med ét barn

I dag har vi delt os, Manden og jeg.
Jeg er taget til info-/kursus-/ryste-sammen-/hygge-weekend med Ungdommens Røde Kors med Storepigen, og Manden er hjemme med Lillepigen.

Jeg ser i dén grad frem til at være alene med den store, uden at hun hele tiden må sættes på standby, fordi "lillesøster skal lige have mad/skiftes/puttes/have sutten". Og at det så kommer til at foregå i festlige URK-omgivelser, det gør bare det hele endnu bedre!

Håber også Manden hygger sig med den lille.

On the road again

Det gik ellers så fint med det der løb.

Men så blev det koldt, frostvejr, sne og skide glat, og oven i hatten endte jeg med at bruge en masse tid på at læse speciale igennem for en kammerat.
Så jeg holdt en pause. En lang en. Næsten fire uger, hvilket ikke er så fedt, når det stort set svarer til den periode man har løbet. Fire uger løb efterfulgt af fire ugers pause gør ikke noget godt for hverken løbeformen eller andet.
Men nu er jeg i gang igen, endda med nyt løbe-tilbehør. Jeg har lånt mig en babyjogger (klapvogn, der er egnet til at løbe med), så jeg også kan komme afsted selvom jeg er alene hjemme i hverdagene.
Det er ok at løbe med den, men det er godt nok federe uden. Så det er jo bare endnu en grund til at glæde sig til, at Manden kommer hjem igen.

Alene hjemme

Manden er på øvelse i denne uge.
Sidst han var afsted i en hel uge, var da Lillepigen var en måned gammel, og der var jeg ved at dø.
Jeg håbede og regnede med, at det ville blive lettere med tiden, det med at være "alenemor light". Og nu kan jeg afsløre, at; det er det også blevet.
Pigerne opfører sig stort set fantastisk hele tiden. De er blevet (rimelig) forudsigelige i deres rytmer, og søvn er noget vi får i OK mængder.

...men jeg glæder mig nu alligevel til Manden kommer hjem igen fredag!

Første klipning

Lillepigens hår var blevet mere tjavset end tæt, og var i det hele taget blevet noget langt, flagrende noget (når hendes hår kilder mig i næsen, når hun sidder i bæreselen, så er det for langt!)
Så i dag, hvor hun er knap fire måneder gammel, måtte jeg svinge saksen for første gang. Det var ikke så nemt, når hun lå og drejede hovedet og ikke helt var med på hvad der skete, så det kræver lidt tilretning de næste par dage. Men alt i alt er jeg rimelig godt tilfreds.

(Til sammenligning var Storepigen knap fjorten måneder før det var nødvendigt at klippe hende første gang, så lillesøster har også travlt på dén konto.)

30 års status

Nu er jeg 30 år. Synes ofte jeg er stødt på "det skal jeg nå, inden jeg bliver 30"-tanker, både hos mig selv og andre. Så hvad har jeg egentlig nået, inden jeg blev 30 år?

Jeg har;

- Rejst en masse (men slet ikke nok) i Europa, og har været i USA en enkelt gang
- Uddannet mig til journalist
- Uddannet mig til folkeskolelærer
- Giftet mig med verdens dejligste mand
- Fået to skønne døtre
- Købt et hus
- Lagt lån om (gisp, hvor voksent!)
- Og en hel masse andet

Til gengæld er der jo så også ting, jeg endnu ikke har oplevet;
- At opleve flere kontinenter
- At have et rigtigt, lønnet fuldtidsjob
- At evt. få flere børn - måske endda en dreng?
- At spare penge op (gisp, hvor fornuftigt)
...og helt ufattelig mange andre ting

Jeg glæder mig til de næste 30 år!

Sidste dag i tyverne

I morgen sker det. Jeg fylder rundt. 30 år, sørme.
Sidste dag i tyverne tilbringes på sofaen med rødvins-tømmermænd, efter vi tog forskud på fejringen i går.
Men bare rolig, jeg skal nok blive klar til at tage hul på 30'erne på behørig vis!

Speciale-land

Har hørt så mange snakke om det. Specialet. Med stort S. Det altafgørende Speciale, hvor man lukker sig inde i en hule af bøger, noter og visdom, og kommer ud på den anden side med - forhåbentligt - noget nær de nye stentavler, og får sat et flot og fejende punktum for sin uddannelse og bliver cand.noget.

Den slags processer kræver som oftest, ser det ud til, rigelige og varierede mængder af kaffe, slik, frugt og kage, for slet ikke at tale om en lejlighedsvis øl. Ellers kan det vist nærmest ikke lade sig gøre at skrive et speciale. (Og hvis jeg kan trække paralleller fra mine egne bachelor-opgaver, så kan jeg sagtens forstå snack- og sukkerbehovet!)

Derfor er det vel også helt retfærdiggjort, nærmest nødvendigt, at jeg indtager varm kakao og fastelavnsbolle, når jeg sidder og læser speciale igennem for en kammerat?

En god nat?

I forlængelse af mit indlæg om nat-skalaen kan jeg prøve at være lidt mere konkret omkring, hvad der afgør, om man kan tale om en god nat. Dybest set er en god nat en, hvor man får en hæderlig nattesøvn.

Derfor kan en nat, hvor Lillepigen...

- Vågner og vil have mad allerede en halv times tid efter man er gået i seng - lige når man er ved at sove godt
- Generelt har noget kortere intervaller mellem måltiderne, end man ved hun kan
- Skider hver gang hun spiser, så der skal skiftes ble - en aktivitet, der med garanti medfører at hun bliver lysvågen
- Er 45 minutter om at falde i søvn efter bleskift, og ligger og pludrer højlydt i mellemtiden
- Vågner (igen) en halv time før vækkeuret ringer

...IKKE betegnes som en god nat, skulle jeg hilse at sige!

Det der løb...

...eller hvad det nu kan kaldes, når der stadig er mere gang end løb i en trænings-omgang.
Nå, det jeg egentlig bare vil prale med er, at jeg stadig er i gang. Og jeg stadig hænger på standard-programmet, hvor man skal afsted 3 gange om ugen. Det gik lidt galt den weekend hvor vi havde 2 års fødselsdag og barnedåb, men så måtte der jo bare presses en ekstra træningsgang ind ugen efter. Og nu har jeg indhentet igen, og har taget hul på fjerde og sidste uge af begynder-programmet.

Jeg elsker det bestemt ikke endnu, men jeg hader det heller ikke. Og når først løbetøjet er på, og jeg er kommet ud af døren, er det faktisk ikke så tosset.

Der er altså sket noget med Melodi Grand Prix

...når Morten Hampenberg (ham der med de irriterende "Duck Toy" og "Grab that Thing"-sange fra omkring år 2000) har skrevet den ene af sangene i det danske MGP.

Eller også er der i virkeligheden sket lige så meget med Morten Hampenberg. Der er nemlig (heldigvis) langt fra "Grab that Thing" til aftenens sang "Take our hearts".

Snot-mysteriet

Hvordan kan ens næse være helt stoppet til, så ingen luft kan passere, men snotten løber samtidig i en fin og lind strøm?
I don't get it!

Ordbog for en to-årig

Storepigen fylder to år i dag, og i den anledning har jeg lavet en ordbog over (noget af) det hun kan sige (der kommer nye ord og udtryk til hver dag, så jeg kan overhovedet ikke følge med);

Navne (der hvor der står store bogstaver inde i navnet, er fordi hun lægger trykket et sjovt sted, når hun udtaler det);
Far
Mor / Mouar
Lålåu (Julie)
Sødder /lillesødder /storsødder (søster /lillesøster /storesøster)
Mahine (Marie)
Ais (Anders)
Sørn (Søren)
Ziva
Mormor
BedteFAR (bedstefar)
MiKAL
OlleMOR
Fufar (morfar)
Ut (Ulf)
Pia
Sada (Sandra)
HElena
EEmil
Lone
Lasse
BirGItte

Mad;
Bapo (spegepølse)
Åt (ost)
Tuta (ketchup)
Halle (remoulade)
Pacon (bacon)
Tik (kiks)
Kage
Fåk (frugt + peberfrugt)
Gurk (agurk)
Happelsin (appelsin + clementin + mandarin)
BAnan
Eble (æble)
Pea (pære)
Mælk
Vand
Duus (juice)
Sovs
Pata (pasta)
Pita (pizza)
Kø-sovs (kødsovs)
Fek (fisk)
Kolle (kylling)
Måna (morgenmad)
Hago (havregrød)
Båk/Påk (ting, hun ikke har et ord for endnu. F.eks. chilisovs)
Pille (vitaminpille)

Dyr;
Ko
Tis/Kis (gris)
Hon (hund)
Kat
Haf (giraf)
Fat (elefant)
Gøj' (papegøje)
Fugl
Fek (fisk)
Kolle (kylling)

Ting i bevægelse;
Bil
Tata (traktor)
Bus
Barvon (barnevogn)
Kopper (helikopter)
Flyvergin' (flyvemaskine)
Sylle (cykel)

Andet;
Bold
Bog
Bådda (bukser)
Blus (bluse)
Jak (jakke)
Flyverjak (flyverdragt)
Huu (hue)
Døller (støvler)
Go (sko)
Bars (bamse)
Dåga (dukke)
Guga (gyng-gang = gynge eller gyngestol/-hest)
Fla (flag)
Lamma (lampe)
MUsik
Slas (glas)
Ge (ske)
Fol (telefon)
Hegn (regn)
Håuer (hår)
Håuer-bæn (hårspænde)
Lål (hjælp)
Tuk/tut (kys)
Dern (stjerne)
Puk (prut) (gav lidt problemer i december, hvor yndlings-figuren fra Nissebanden i Grønland var Puk)

Bis' (spise)
Lamar (larmer)
Daas (danse)
Hop (hoppe)
Oppegen (Op igen)
Håsa (hovsa)
Håll-åp (hold da op)
Gona. Så gåt (Godnat, sov godt)
Morn. Så gåt? (Godmorgen, har du sovet godt?)
Hej-hej. Go' da' (Hej hej, kan du have en god dag)
Å nan' (og den anden)
Slu-pu-le (slut, prut finale)
Åkæ (okay)
Gål (skål)
Hæli (heldig)
Darli (dejlig)
Sej
He vil' (helt vild)
E - to - ta - fier - sæs - syv - ådde - ni - ti (1-2-3-4-6-7-8-9-10)

Yndlingssange og -figurer
Hapo (Rasmus = Rapanden Rasmus) - den kan hun nogenlunde synge med på
Gæg (Hr. Skæg, Skæg med Bogstaver) - den kan hun nogenlunde synge med på
Titop (Tip-top fra Mickey's Klubhus)
Nana (Sebastians "Nanna")
Fat (Elefantens vuggevise)
Bus (Hjulene på bussen) - den kan hun lave fagter til, og nogenlunde synge med på
Fenner (Tommelfinger tommelfinger, hvor er du) - den kan hun synge med på
Sylle (Jeg er så glad for min cykel)
Tamp-tamp-slap-slap-Talala (Skomagerpolka ("Med hænderne si'r vi klap-klap-klap"))

Habile Kå (Rasmus Klump)
Bars å Kolle å Ælle (Bamse og Kylling og Ælling)
Maus (Mickey Mouse)

Sproglig logik

I Storepigens sproglige verden hedder spegepølse "bapo".

Og når spegepølse hedder "bapo", hedder en pølse selvfølgelig..... "bap".
Gotta love that kid!

Fagre nye verden

I julegave havde jeg ønsket mig nye løbesko, og sørme om jeg ikke fik et gavekort til netop dét.
Så i dag, første dag efter jul hvor tiden var til det, var jeg nede og blive løbetestet og købe nogle ordentlige kvalitets-løbesko. Og her til aften, da Lillepigen var puttet, måtte jeg afsted på den første tur.
Jeg er helt helt nybegynder, så meget løb blev det ikke til, når jeg fulgte første dag i I Forms begynder-løbeprogram. Men det var fedt at komme ud og afsted, og jeg fik sved på panden, men var på ingen måder ved at dø. Så der er bestemt håb, og jeg glæder mig til at komme afsted igen på torsdag.