Godmorgen

En morgen bliver bare lidt bedre, når man møder sådan en himmel på vej til arbejde.

Så er det lige før

Om godt to timer er det præcis et år siden, at mine fødselspinsler var ovre, og en lille krøllet, rød og rynket Julie kom til verden (kl. 00.09).

Jeg var først og fremmest overrasket over, at hun var en pige.
Dernæst var jeg vildt forundret over det lille væsen, der nu lå og var så fin og sårbar i mine arme (nej, jeg ved godt det ikke var første gang jeg prøvede det der "fødsel", men med Marie var jeg så dopet på lattergas, at jeg ikke fattede en meter før et par timer senere).
Og så var jeg træt.
Overraskelsen forsvandt ret hurtigt. Det lille, fine og sårbare er hun vokset ret godt fra, så der er ikke længere så meget at være forundret over (lige i dén sammenhæng). Til gengæld er trætheden her stadig.

Gad egentlig hellere være udhvilet og forundret, hvis jeg selv skulle vælge, men det skulle jeg åbenbart ikke.

Man ved bare det bliver en god dag...

....når man finder sin taske fuld af klodser.
"Det var fordi vi skulle ned til havnen og have is", var Maries forklaring. Og det gav lige så meget mening, som så meget andet gør sådan en mandag morgen.

Mandag morgen

Lige meget hvor gode vi har været til at holde dagsrytmen i weekenden, og hvor præcist især sengetiden søndag aften er blevet overholdt, så er det bare ALTID svært at få både os selv og børnene op mandag morgen.

Marie er ikke modtagelig overfor hverken snak, lys, nus eller skramlen i køkkenet. Hun er bare HELT væk. Og Julie sover lige så godt.
Det står i øvrigt i skærende kontrast til de der weekend-morgener, hvor begge børn er lysvågne og fulde af energi før kl. 6.

Lækre stænger

Sad - på foranledning af min søster og veninde - og så Pigen og Millionæren i fredags.

Ud over at det er en fantastisk film, fik jeg da også lige bekræftet, at hun har nogle ret lækre stænger, hende der Malene.

Bloggeri på absolut lavblus

Min blog-historik efter sommerferien taler vist for sig selv.
Jeg har fået job og er dermed blevet åh-så-vigtig og har slet ikke tid til at blogge.

Det trøster mig dog (og bruges i lige så høj grad som en god/dårlig undskyldning) at dem der vist er mine "kernelæsere" herinde, alle sammen har mulighed for at følge med på facebook, hvor jeg opdaterer med løst og fast noget oftere.