mandag den 30. august 2010

Fødselsdagsgave?!?

Åh-åh... Manden har fødselsdag om to uger, og det kommer egentlig ikke som nogen overraskelse. Men for pokker, han skal jo også have en gave i den anledning, og det havde jeg da sådan set ikke lige tænkt over...

Han er en af den slags mænd, der aldrig rigtig ønsker sig noget (bortset fra hvis "noget" må være underbukser eller whisky - det må det ikke, når det er mig der giver gaven!). Alligevel er det lykkes mig at finde helt gode gaver til ham (hvis jeg selv skal sige det) de sidste syv fødselsdage og juleaftener, men ikke uden at gå en lille smule i gave-panik hver gang.
Og nu er jeg blevet ramt af gave-panikken, så det er vel kun et spørgsmål om tid, før den gode idé dukker op, ikke?

lørdag den 28. august 2010

Klapperfiskfest!

I dag bliver en stor dag. Eller rettere; i aften bliver en stor aften.

Der er nemlig koncert med selveste Niels Klapper Fisken, og det kan kun blive en fest.

Glæder mig som et lille barn til at høre alle de gode gamle; Hans og Hans Høns, Klapperfiskfest og Snacksbar. Og hvis Indianer Mogens også skulle have sneget sig ind på sæt-listen, bliver det ikke bedre.

Barnet bliver passet af sin mormor og bedstefar, så der er alletiders gode mulighed for at drikke sig en lille skid på i Blå Thor (og så ikke et ord om i morgen tidlig, når Barnet vågner kl. 6.30 og er frisk som en fisk - altså en af dem, der ikke blev klappet lørdag aften).


fredag den 27. august 2010

Barnet sover...

Barnet sover endelig. Hun har haft en af de der dage, hvor søvnen har været som vinden blæser, og fra lidt over middag har der været vindstille.

Men nu sover hun endelig, og "når man blot er varlig" er alt jo godt.

En aften for et par uger siden var jeg ikke så "varlig". Barnet lå og sov sødt i sin seng, og det måtte jeg da forevige med mobil-kameraet (for det var lige det der var ved hånden). Men hov, jeg havde lige glemt at der er noget der hedder "foto-lys", så det fik Barnet lige i ansigtet, og pludselig så hun ikke så rolig og fredfyldt ud mere...

Ur-premiere

Så fik jeg også bevæget mig ind i blog-verdenen.

Hvorfor? Fordi jeg er sindssygt klog og har masser af interessante og banebrydende ting at fortælle jer alle sammen.
...eller... fordi der er så mange ord inde i mig, at mine omgivelser vil nok sætte pris på, at nogen af dem kommer ud her på bloggen, så man bare kan lade være med at kigge herind hvis man ikke kan holde mere ud.

Indholdet bliver om stort og småt fra hverdagen. Lige nu er jeg på pseudo-barsel (er teknisk set studerende, men mangler kun min bachelor-opgave, så lidt barsel skal der være plads til når Faderen nu fik hele det første halve år), så Barnet kommer nok til at fylde en del. Det samme gør nok min(e) opgave(frustrationer), når jeg tager mig sammen til at begynde på den. Og resten er en overraskelse - også for mig.

Velkommen til, i hvert fald. Jeg håber du kigger herind igen senere.