onsdag den 29. september 2010

Applaus

Normalt har jeg jo ikke noget imod at blive klappet af. Og da slet ikke når jeg synger.

Men når applausen kommet nede fra Barnets seng, når jeg synger godnat-sange for hende for at hun endelige skal falde i søvn til sin (fra moderens side) længe ventede eftermiddagslur, så er jeg ærlig talt hellere fri! :-)

Alene-mor

Der har været lidt stille på bloggen det sidste stykke tid. Jeg har nemlig haft hænderne fulde.
Manden har været afsted alle hverdage de sidste tre uger, og det har betydet at jeg har været alene hjemme med Marie, bortset fra i weekenderne.

Det er egentlig gået ganske fint, og jeg har været positivt overrasket over, hvor lidt træt jeg har været, selvom jeg var alene med det hele. Altså lige indtil i lørdags, hvor Manden havde taget Barnet med i Tivoli med hendes kusiner. Så havde jeg pludselig tid til at sidde ned uden hele tiden at skulle have opmærsomhed på, hvor Barnet var. Og så opdagede jeg, hvor helt igennem top-smadret jeg var!

Så jeg er virkelig taknemmelig for, at vi er to forældre til hverdag. Og jeg har den vildeste respekt for de tusindvis af alene-mødre der får hverdagen til at hænge sammen hver eneste dag, uden selv at falde fra hinanden.

Det skal dog siges, at bortset fra trætheden, så har det været nogle helt fantastiske uger, og vi har rå-hygget os, Barnet og jeg.

fredag den 17. september 2010

Pjækkedag

I går var der knald på for Barnet. Om formiddagen fik vi besøg af mødregruppen (som dog var reduceret til én mor og hendes barn i dagens anledning), og de blev til lidt over middag. Derefter fik Barnet en lur, og så kom hun med mig til kor.
Jeg har været med i seminariets kor siden jeg begyndte for fire år siden, så pokker skulle stå i at droppe det nu, bare fordi jeg har fået barn – i hvert fald ikke uden at have givet det et forsøg først!

Så vi troppede op kl. 16 med barnevogn, tæppe, legetøj, frugtmos, agurkestave, brød og vand (foruden den backup-sutteflaske, der altid ligger i pusletasken), og så skulle der synges!
Efter omstændighederne (nyt sted, 60 mennesker hun ikke kender, højt lydniveau osv.), gik det rigtig fint, men da vi kom hjem var der absolut ikke mere energi tilbage i hende.

Og egentlig går vi til babysvømning fredag morgen, hvor vi skal op kl. 6 for at nå derind (og få spist osv. inden), og det virkede som en ret ambitiøs plan, selvom Barnet sov som en sten kl. 20.10.
Jeg bestemte mig for, at hun måtte bestemme om vi skulle afsted. Hvis hun vågnede kl. 6 (eller før – i sidste uge var det 5.30) skulle vi naturligvis til svømning. Hvis hun vågnede senere, ville vi blive hjemme, for så havde hun trængt til at få sovet.

Kl. 6.34 begyndte hun at røre på sig, så svømmedag blev omdannet til pjækkedag. Vi lå i sengen og så Disney Channel, mens hun fik en sutteflaske og vi begge to lå og vågnede rigtigt. Og det SÅ hyggeligt!
Jeg glæder mig allerede til hun bliver større, og vi kan ligge til LANGT over stå-op-tid og blæse bobler i vores kakaomælk, mens vi bare råhygger! :-)

torsdag den 16. september 2010

"Mange spændende nyheder i dette nyhedsbrev"

Har lige modtaget et nyhedsbrev. Et af utallige, som dumper ind i min inboks hver uge. Jeg læser dem sjældent, for de fleste har jeg tilmeldt mig i et anfald af det-lyder-godtnok-spændende-det-vil-jeg-gerne-vide-mere-om og tænk-hvis-jeg-gik-glip-af-noget.
Men når det kommer til stykket og de ligger i inboksen, har jeg alligevel sjældent tid til (eller interesse for) at læse dem.

I dag dukkede der så et nyhedsbrev op med overskriften "Mange spændende nyheder i dette nyhedsbrev". Og så tænkte jeg; Hvad dælen har I så fyldt i alle de andre nyhedsbreve, hvis ikke de har været fyldt med spændende nyheder?



Og nej, du skal da bestemt ikke hensygne i uvished om hvad nyhedsbrevet så indeholdt. De "mange spændende nyheder" dækkede blandt andet over tips til at stille P-skiven rigtigt og "efterårets toneangivende bilshow". Så det er helt sikkert slut med at åbne de nyhedsbreve de ikke engang selv synes er spændende!

onsdag den 15. september 2010

Nu skal det være. Altså NU

For en måneds tid siden bestemte jeg mig (igen) for, at jeg ikke kunne leve længere med mavedellen og tallet på badevægten. "Igen", fordi det har jeg bestemt mig for et par gange før, og haft mere eller mindre held med at gøre noget ved det.
Og det er jo ikke fordi jeg ikke godt ved hvad der skal til for at tabe sig. Eller at jeg ikke godt ved, hvor det er jeg så alligevel træffer nogle forkerte valg. Men der er åbenbart meget langt fra tanker og gode intentioner, og til udførelse og efterlevelse. Pokkers. Hvis man kunne tabe sig på de gode intentioner, var jeg højst en str. 36 nu!

Første - og indtil videre sidste - gang det lykkedes rimelig godt at få vægten ned, var for 3-4 år siden, op til vores bryllup. Der er åbenbart intet som en hvid kjole til at motivere, så efter 3/4 år med pulvermad (Nupo og lignende) havde jeg tabt lidt over 20 kilo. Succes, må man sige.
Bortset fra, at da jeg droppede pulveret, kom alle de tabte kilo tilbage igen med cirka samme hast som de var forsvundet.

Så skete der ikke meget (andet end et par halvhjertede forsøg på at få vægten ned) et par år, og så blev jeg gravid. Det gik ret godt de første 20 uger, for kvalme og kroppens energi-forbrug til at få spunken til at vokse gjorde, at jeg faktisk tabte mig et par kilo. Men så begyndte spunken at fylde noget på vægten, og jeg blev mindre og mindre mobil.
Og når man sidder i sin sofa og læser et graviditetsblad hvor der står "husk nu at forkæle dig selv, mens du er gravid. Det er den eneste gang det er helt okay at spise en hel lagkage alene" - så skal det jo gå galt. Og det gjorde det så.
Til terminsdatoen havde jeg taget omkring 15 kilo på, og det er lige rigeligt når man i forvejen har de "ammedepoter" der ellers berettigede et par af kiloene.

De første to måneder efter fødslen gik jeg i min egen verden, hvor Barnet var det vigtigste og mine behov kom i anden række. Og da Barnet krævede en del opmærksomhed nåede jeg sjældent til at opfylde mine egne behov for rigtig mad, noget at drikke og toiletbesøg (men hey, når man ikke drikker ret meget på en dag behøver man heldigvis ikke at gå på toilet med en baby på armen ret tit).
Til gengæld havde jeg fået indført en kagedåse, der stod på sofabordet og dermed altid var indenfor rækkevidde når jeg ammede og sad og nussede det lille vidunder.
Og så længe jeg ammede gik det sådan set fint, for vægten bevægede sig stille og roligt nedad.
Men efter 2½ måned var det slut med amningen. Til gengæld bestod idéen med kagedåsen, og så kravlede vægten op igen, og her har den så ligget siden.

Så efter sommerferien bestemte jeg mig for, at NU skulle det fandme være løgn. 7 kilo over før-graviditetsvægt var på ingen måde i orden, og var bestemt heller ikke klædeligt. Planen var klar (igen...); Vægten skulle ned! Og følgende tre tiltag skulle hjælpe mig.
1) Mere motion. Jeg havde fået oparbejdet en god vane med at gå ture (stærkt motiveret af internet-mødregruppen, tak for det), og den er jeg naturligvis fortsat med. Mindst 5 kilometer om dagen i gennemsnit (men selvfølgelig flere, hvis det ikke rækker til førstepladsen i vores interne konkurrence).
Desuden er jeg begyndt til efterfødsels-Zumba, men jeg er stadig så dårlig til trinnene og bliver forstyrret så meget af en mor-syg datter, at det ikke batter så meget.
2) MEGET mindre sukker osv. Jeg har skåret kraftigt ned på slik, kage, chips osv., og erstattet med frugt, gulerødder og ingenting.
Også alkohol-indtaget er bragt ned. Det krævede et par fester, hvor jeg bildte mig ind at jeg kunne drikke som jeg plejede før jeg blev gravid. Men et lille års afholdenhed gør altså noget ved kroppens reaktion på alkohol! Så jeg har været pinligt fuld et par gange, kastet op i en skraldespand efter en koncert og hos min onkel og tante til søndags-middag, haft tømmermænd der varede mere end et døgn og generelt sprængt mine rammer for, hvor dårligt jeg kan få det efter alkohol-indtagelse.
3) Mindre portioner. Jeg har sjældent "nøjedes" med én portion aftensmad, og generelt har jeg spist for meget, både af de sunde og usunde. Så det er der også sat ind overfor nu.

Ikke ligefrem rocket science, og heller ikke noget der får kiloene til at vælte af på rekord-tid. Til gengæld er det en model, der sagtens kan fortsætte i mange år fremover. Både uden at det går ud over min generelle sundhed (som pulver-maden), og uden at jeg føler jeg hensat til en mad-mæssig straffelejr.
Der skal med andre ord være plads til lidt "fest", men ikke så meget som tidligere.

Og det går faktisk ret godt. Jeg har i skrivende stund tabt knap 4 kilo, og synes ikke jeg har lidt nød - tværtimod. Jeg har det fremragende med mine valg og med at de giver pote. Og det er mere værd end chokoladekiks og snøfler! :-)

lørdag den 11. september 2010

Lørdag morgen...

...havde jeg ikke regnet med at skulle op kl. 05.32! Vi (Barnet og jeg) er begyndt til babysvømning fredag morgen, hvor vi skal være omklædt og klar i bassinet kl. 8.00 dut - det er tidligt!
Især når det tager en halv time at komme gennem omklædningen (og lige være i bassinet 5 minutter før, så der er plads til små forsinelser) og en halv time at gå ind til svømmehallen (igen med indlagt plads til de små forsinkelser, der i hvert fald altid opstår, når man ikke har indlagt tid til dem). Derfor skal vi hjemmefra kl. 7, og når Barnet har fået en rytme, hvor hun vågner mellem 7 og 7.30, har vi måttet putte hende tidligere i seng for at hun skulle vågne omkring kl. 6.

Det lykkedes lige lovlig godt fredag morgen, hvor hun vågnede 5.30, fik mad, sov en lille lur og kom ud af døren med mig kl. 7.

I går aftes trak jeg til gengæld hendes sengetid så langt som muligt, så det kunne føles en lille smule som weekend, hvor jeg i hvert fald kunne sove til kl. 7. Men nej, 5.32 var hun vågen og så måtte dagen jo begynde dér.

Så planerne for i dag har lige fået tilføjet moderate mængder af kaffe spredt strategisk ud over dagen.

onsdag den 8. september 2010

PIS!!!!

Så skete det. Dét, jeg kun troede skete for drenge-mødre... Barnet tissede på mig, mens hun lå ude på puslebordet.

Det er bestemt ikke noget nyt at hun tisser, når bleen er kommet af. Men det plejer at være sådan en lille pladre-stråle, der "bare" gør hende selv og nogle gange hendes tøj vådt. Det er en så stille stråle, at jeg ikke engang gider at holde noget for, for det kommer alligevel kun én vej, og der er nedad.
Men forleden var der åbenbart noget mere power bag tisseriet, for pludselig kom strålen op og ud. Op i luften og ud på mine bukser, som jeg havde taget på max 10 minutter tidligere. Jeg fattede slet ikke hvad der skete, før der var en lang våd stribe ned ad mit bukseben.
Og imens lå Barnet bare og smilede stort...

søndag den 5. september 2010

Den helende opvask

Vi har været afsted på familie-weekend, og det har betydet MASSER af opmærksomhed til Barnet, og også lidt mere end hun kunne rumme. Så i dag har hun ikke fået sovet ret meget, fordi hovedet var sprængfyldt med indtryk, og det betød et ret overtræt og pylret barn her sidst på eftermiddagen.

Efter at have prøvet alle de sædvanlige tricks uden held, måtte jeg til sidst bare tage hende med ud i køkkenet, for jeg skulle have ryddet op og ordnet opvasken. Og vupti, så blev hun forvandlet til et stadig træt, men glad og pludre-vrøvlende barn. Aftenen var reddet, og tricket bliver bestemt husket til næste gang!

onsdag den 1. september 2010

Hvor blev ugen af?

Synes godtnok den her uge er ved at forsvinde mellem fingrene på mig. Men okay, den begyndte også med en forlænget weekend, hvor Barnet og jeg først kom hjem fra Jylland mandag eftermiddag.
I går stod den på Zumba og babysvømning, i dag veninde-hygge og rytmik + spise med en anden veninde og til koncert i aften. I morgen en tur i Ikea og til mødregruppe og så lave en stor portions kødsovs til "the kødsovs battle" på fredag, når vi skal på fødselsdags-familie-weekend-tur med min faster og hele familien, og så er ugen pludselig gået. Synes godtnok ikke det er særligt afslappende at være på barsel! :-)