Sårbarhed

Dengang Barnet var helt nyfødt var hun verdens mest skrøbelige skabning - sådan føltes det i hvert fald. Hun var 100% afhængig af os til ALT, og det var både fantastisk og skræmmende at have ansvaret for sådan en lille hjælpeløs pige.
Siden er hun blevet større, og siden hun kunne holde sit hoved selv har jeg ikke tænkt på hende som sårbar eller skrøbelig - for hun er jo Verdens Sejeste Barn, der kan alting og tonser afsted.

Men i går var vi på vej hjem fra Jylland og skulle med færgen fra Ebeltoft til Sjællands Odde. Vinden var i den værste vindretning overhovedet, og få minutter efter vi var sejlet fra Ebeltoft begyndte båden at vippe. Meget!
Og så skete fælgende ret hurtigt; Barnet blev ligbleg, og så kastede hun op. Og kastede op. Og kastede op. Ud over sig selv, mig, bordet, stolen og gulvet. Og så græd hun. Og kastede mere op.
Da vi havde fået taget alt det over-brækkede tøj af, og tørret bræk af fra diverse steder, var der ikke så meget andet at gøre end bare at sidde og holde om hende og prøve at få hende til at falde til ro.
Det lykkedes, og så sad hun ellers med hovedet hvilende mod min brystkasse og lidt rugbrøds-bræk-savl ud af mundvigen. Hun var stadig hvid som et lagen - ikke engang hendes læber havde farve, og så lå hun og halvsov op ad mig.
Dér blev jeg igen grebet af sårbarhedsfølelsen. Både at hun var så sårbar og ikke kunne gøre andet end at overlade alt til mig. Og at jeg var så sårbar, fordi mit barn havde det skidt og der var ikke noget jeg kunne gøre (båden vippede jo stadig).
Jeg forstår godt folk, der kan slå ihjel hvis noget truer deres barn. For der er dæleme aldrig nogensinde nogen eller noget der skal gøre skade på hende. Hun er MIT barn, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at passe på hende.

Ferie!

Vi er på ferie. Som blev til en slags vinterferie, da sneen valgte at vælte ned over landet.
Men bortset fra sneen er det ikke så eksotisk. Vi er i Randers, hjemme hos mine forældre.

Anledningen er egentlig, at vi skal til barnedåb i Viborg på søndag, og da Manden skulle have været væk hele ugen, kunne Barnet og jeg lige så godt tage nogle dage i Randers inden. Til glæde for både Barnet og Bedsteforældre (og til aflastning for mig, der ellers skulle være alenemor i en uge, men det siger vi ikke til nogen).
Men så fandt nogen ud af, at Manden havde for mange overarbejdstimer, og at de ikke havde råd til at udbetale det. Så beskeden var; Hold fri i en uge. Basta!

Så derfor er vi nu alle tre på ferie i Randers, og vi hygger os! Der er sne (som Barnet faktisk ikke har været ude at rulle sig i endnu - og det er da en fejl!), tid til at nusse, shoppe lidt julegaver, besøge Barnets oldemødre og sidde og kigge på ilden i brændeovnen mens Barnet kravler rundt og snakker højt med både sig selv og os i en stor pærevælling.

Og ved du hvad det er? Det er sindssygt hyggeligt! Jeg er helt vild med at holde fri med min mand og mit barn og gøre nogle af de ting, vi aldrig har tid til til hverdag. Også selvom det bare er at sidde stille og lave ingenting i en halv time.
Mere af det, tak!

Bøger, bøger, bøger...

I weekenden havde jeg besøg af min mor, og programmet var enkelt; Vi skulle i teatret, i en masse butikker og til Bogforum. Dybest set den ultimative mor-datter-weekend (altså af dem der kan foregå i Danmark).

Teaterforestillingen var fantastisk (Kvinde kend din krop - se den!!!), og shoppeturen var indbringende og hyggelig.

Og så var der Bogforum (...husk lige en lille kunstpause for at understrege den andægtige stemning...).
For en ord- og bognørd som undertegnede, var det ganske simpelt som at komme i himlen - bare mere kaotisk end jeg forestiller mig himmerige. Der var forfatter-interviews, signeringer, stande fra små niche-forlag, som jeg aldrig havde hørt om. Og så var der bøger! Små og store, tykke og tynde, for børn og for voksne, alvorlige og sjove, kloge og fjollede. Der var vist nærmest bøger om ALT. Der var dog også et par minusser; for mange mennesker (hvorfor kunne I ikke være kommet en anden dag?!?), for få penge og for lidt bære-kapacitet (og plads derhjemme i bogreolen).
Desuden gjorde Barnet i bæreselen, at jeg fokuserede uforholdsmæssigt meget på børne- og især papbøger, så det var en særdeles indbringende dag for hende. Der var dog også nogle bøger til mig, men endnu flere som nu har sneget sig ind på min ønskeseddel. Så hvis nogen ikke ved, hvad de skal give mig i julegave, så ønsker jeg mig bøger!

Zumba

...ER herre-sjovt!!!!

Jeg har hørt det masser af gange, både i TV-shop, hos veninder og bekendte og alle der har været i nærheden af denne nye forjættede motionsform; "Det er helt vildt sjovt".
Så forventningerne var store, da jeg efter sommerferien meldte mig til et "efterfødsels-zumba"-hold. Sjov motion OG Barnet kunne sidde og lege med de andre babyer i hjørnet - det kunne ikke gå galt.

Meeeen.... instruktøren var en afspændigs-dame, og prøv at forestille dig hvad der sker, når en afspændingsdame skal undervise i zumba. Ja, lige præcis; Det bliver nemlig lidt mystisk.
Så efterfødsels-zumbaholdet var ganske fint, men jeg forstod aldrig helt zumba-hysteriet, for SÅ sjovt var det da ikke.

Alligevel havde jeg fornemmelsen af, at jeg gik glip af noget. Så jeg besluttede mig for at prøve et "rent" (baby-frit) zumbahold inden jeg afskrev alle veninderne som bindegale tosser, der lige skulle have genopfrisket hvad "sjovt" egentlig betyder.
Og i dag var jeg afsted for første gang. Og jeg må stemme i med de andre; "Det er helt vildt sjovt!!!" Jeg skal helt sikkert afsted igen, både i morgen og i overmorgen og i næste uge og og og... :-)

PushyMums

Jeg har i dag været til min anden træningsgang med PushyMums, og hold kæft det er altså fed træning!
Jeg synes ellers jeg har været rimelig god til at holde mig i gang med mine gå-ture og lidt efterfødsels-gymnastik, men mine lår- og ballemuskler fortalte mig efter den første træningsgang, at jeg altså har forsømt nogle muskelgrupper indtil nu.

Men ud over at det er god (og effektiv!) træning, så er det også fantastisk at træne i det fri. Selv en råkold formiddag som i dag er det bare super at komme ud i vejret, og både mig og Barnet kom hjem med friske køde kinder (og kun en lille smule løbe-snot i næsen :-) )

Jeg glæder mig allerede til næste mandag (så, nu har jeg sagt det - så kan jeg holde fast i dét, hvis mine ben er lige så smadrede i morgen, så jeg heller ikke kan gå denne tirsdag).

"Nyd det nu, tiden går så hurtigt"

Alle synes tilsyneladende, at spædbørn er det allerbedste i hele verden.

"De er så søde når de er helt små."

"Jeg kan slet ikke huske at min lille Ferdinand var så lille"

"Nyd det nu - den første tid kommer aldrig igen"

Og jo, Barnet var da helt forrygende de første par måneder af sit liv. Hun sov max tre timer ad gangen, græd mindst to timer i døgnet, spiste hele tiden, kunne nærmest ikke se og havde cirka tre typer gråd - og intet andet - at kommunikere med. Sikke en fest!

Til gengæld kan hun nu, knap ti måneder gammel, en masse sjove ting. Hun kan sige sjove lyde, lave sit farlige ansigt, kaste pastakruer i ansigtet (og på gulvet) hurtigere end vi kan nå at sige "skal du have en til", kravle, rejse sig op og tromme i sofaen, hive katten i halen når hun finder den og trykke på alle knapperne i musikbogen samtidig, og dermed lave et unikt remix af syv børnesange.

Jeg synes klart ti-måneders-Barnet er sjovere end to-måneders-Barnet var. Og jeg glæder mig også til hun finder på (og lærer) endnu flere ting. At gå, selv bygge klodse-tårnet op når hun har væltet det, lege med federe legetøj som Duplo og togbane (det glæder Faderen sig også til), og ikke mindst; at tale.
Måske er jeg en lille smule fag-nørdet som uddannet journalist og dansklærer, men for mig bliver et af de store højdepunkter, når hun begynder at sige fantastiske ting som "stu-stu", "min fars beging" og senere; "mor, med dit nye hår ligner du Tine fra xfactor rigtigt meget. Altså hvis hun var gammel og havde en tyk mave. Og en tyk numse" (ja undskyld tyveriet, Superheltemor, men det er sådan en skøn kommentar, at jeg måtte låne den herinde - sig til, hvis det ikke er i orden.)

Pointen er, at nok er spædbørn nuttede og fine. Men babyer og børn er skægge, fjollede og fantastiske. Og teenagere sover længe. Jeg glæder mig til de næste mange år! :-)

Flot...

...så gik der næsten en måned uden et eneste indlæg.
Men sådan kan det altså gå, når Barnet er begyndt at kravle og det der med jeg-har-lige-en-stille-stund-ved-computeren-mens-Barnet-ligger-og-pludrer-til-sit-legetøj er afløst af jeg-kiggede-sgu-da-kun-væk-et-spiltsekund-og-nu-er-Barnet-igen-ude-ved-kattenes-madskål, og det går altså ud over bloggeriet.

Men jeg er her stadig og prøver at komme med næste indlæg om mindre end en måned. :-)