mandag den 20. december 2010

Julestemning

Ja, den er efterhånden ved at indfinde sig, sådan for alvor.

Alle julegaverne er købt (venter bare på at den rare postmand kommer med de sidste tre), i fredags fik Manden juleferie, og jeg var til julefest med tilhørende -frokost på seminariet, i dag skal jeg mødes og julehygge (fyraftensøl og pizza) med mødregruppen - uden børn!, onsdag skal vi i jule-Tivoli med Mandens niecer og efterfølgende holde mini-juleaften med dem og deres forældre, og torsdag tager vi til Jylland hvor vi skal jule med min familie et par dage i træk.

Igennem hele december har vi brændt kalenderlys, set Pyrus, adventshygget med -krans og -gaver, og jeg håber at Barnet har suget bare lidt af julestemningen til sig. For synes det er lidt særligt, at det er hendes allerførste jul. :-)

søndag den 12. december 2010

Møgnat

I går havde vi besøg til aften, og det betød både lidt rødvinsindtag til forældrene og en lidt senere sengetid til Barnet.
Det var hun ikke videre imponeret over, og kvitterede med at være fem kvarter om at falde i søvn. Og det var cirka den tid det krævede, for at jeg også faldt søvn.
Manden og hans bror (vores gæst) var taget ud for at bror-bonde over en øl, så der var ingen til at komme ind og vække mig.
Så jeg tog en lur på et par timer sammen med Barnet, og vågnede et godt stykke efter midnat, fuldstændig desorienteret.

Efter at have været rundt og slukke lys og gøre mig sengeklar, ville jeg gå ind og sove videre. Nu kunne jeg bare ikke falde i søvn. Jeg lå en time og prøvede, men måtte erkende at det ikke var så nemt, og så lagde jeg mig til at læse lidt og håbede at det ville virke. Det gjorde det ikke, og efter endnu en time vågnede Barnet. Sådan rigtig vågen, med åbne øjne og det hele. Hun var bestemt ikke modtagelig overfor mine forsøg til at få hende til at sove igen. I hvert fald ikke mere end fem minutter ad gangen. Sådan gik det i over en time, før hun endelig faldt i søvn ved 5-tiden, og det gjorde jeg også, heldigvis.

Og selvom Barnet sov længe her thil morgen - helt til 8.30 - så sidder følelsen af en møg-nat stadig i kroppen.

lørdag den 11. december 2010

Om hår

Jeg elsker at skulle til frisøren. Fra jeg bestiller tiden til jeg skal derind, går jeg og overvejer hvordan jeg skal klippes denne gang.
Især fra jeg træder ind hos frisøren, og til jeg sætter mig i stolen, er alle muligheder åbne. Skal jeg have klippet det kort, page, etager, pandehår eller noget helt andet. Er jeg business- eller bohemetypen? Skal håret være smart, sødt eller sejt?

Jeg har siddet hårmodel et utal af gange, for selvom jeg synes jeg er vildt opfindsom med mit hår, er det mest markante frisurer jeg har haft, altså nogen en frisør har valgt for mig. :-)
Og når jeg så har fået en fed frisure, er allerede spændt på hvad jeg skal have lavet næste gang.
Så i mange år har jeg aldrig haft længere hår end til en page-frisure. For mit hår vokser ikke så hurtigt som lysten til at få en ny frisure.

Men nu har jeg bestemt mig for at jeg vil prøve at have LANGT hår igen, for det er efterhånden mange år siden sidst.
Men øv, hvor er det kedeligt. I dag var jeg ved frisøren, og blev igen grebet af "alt er muligt"-stemningen. Men næh-nej, jeg skulle da bare have klippet spidser. Ligesom sidst.
Er det ikke snart langt, så jeg kan få en sjov frisure igen?

tirsdag den 30. november 2010

Sårbarhed

Dengang Barnet var helt nyfødt var hun verdens mest skrøbelige skabning - sådan føltes det i hvert fald. Hun var 100% afhængig af os til ALT, og det var både fantastisk og skræmmende at have ansvaret for sådan en lille hjælpeløs pige.
Siden er hun blevet større, og siden hun kunne holde sit hoved selv har jeg ikke tænkt på hende som sårbar eller skrøbelig - for hun er jo Verdens Sejeste Barn, der kan alting og tonser afsted.

Men i går var vi på vej hjem fra Jylland og skulle med færgen fra Ebeltoft til Sjællands Odde. Vinden var i den værste vindretning overhovedet, og få minutter efter vi var sejlet fra Ebeltoft begyndte båden at vippe. Meget!
Og så skete fælgende ret hurtigt; Barnet blev ligbleg, og så kastede hun op. Og kastede op. Og kastede op. Ud over sig selv, mig, bordet, stolen og gulvet. Og så græd hun. Og kastede mere op.
Da vi havde fået taget alt det over-brækkede tøj af, og tørret bræk af fra diverse steder, var der ikke så meget andet at gøre end bare at sidde og holde om hende og prøve at få hende til at falde til ro.
Det lykkedes, og så sad hun ellers med hovedet hvilende mod min brystkasse og lidt rugbrøds-bræk-savl ud af mundvigen. Hun var stadig hvid som et lagen - ikke engang hendes læber havde farve, og så lå hun og halvsov op ad mig.
Dér blev jeg igen grebet af sårbarhedsfølelsen. Både at hun var så sårbar og ikke kunne gøre andet end at overlade alt til mig. Og at jeg var så sårbar, fordi mit barn havde det skidt og der var ikke noget jeg kunne gøre (båden vippede jo stadig).
Jeg forstår godt folk, der kan slå ihjel hvis noget truer deres barn. For der er dæleme aldrig nogensinde nogen eller noget der skal gøre skade på hende. Hun er MIT barn, og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at passe på hende.

torsdag den 25. november 2010

Ferie!

Vi er på ferie. Som blev til en slags vinterferie, da sneen valgte at vælte ned over landet.
Men bortset fra sneen er det ikke så eksotisk. Vi er i Randers, hjemme hos mine forældre.

Anledningen er egentlig, at vi skal til barnedåb i Viborg på søndag, og da Manden skulle have været væk hele ugen, kunne Barnet og jeg lige så godt tage nogle dage i Randers inden. Til glæde for både Barnet og Bedsteforældre (og til aflastning for mig, der ellers skulle være alenemor i en uge, men det siger vi ikke til nogen).
Men så fandt nogen ud af, at Manden havde for mange overarbejdstimer, og at de ikke havde råd til at udbetale det. Så beskeden var; Hold fri i en uge. Basta!

Så derfor er vi nu alle tre på ferie i Randers, og vi hygger os! Der er sne (som Barnet faktisk ikke har været ude at rulle sig i endnu - og det er da en fejl!), tid til at nusse, shoppe lidt julegaver, besøge Barnets oldemødre og sidde og kigge på ilden i brændeovnen mens Barnet kravler rundt og snakker højt med både sig selv og os i en stor pærevælling.

Og ved du hvad det er? Det er sindssygt hyggeligt! Jeg er helt vild med at holde fri med min mand og mit barn og gøre nogle af de ting, vi aldrig har tid til til hverdag. Også selvom det bare er at sidde stille og lave ingenting i en halv time.
Mere af det, tak!

tirsdag den 16. november 2010

Bøger, bøger, bøger...

I weekenden havde jeg besøg af min mor, og programmet var enkelt; Vi skulle i teatret, i en masse butikker og til Bogforum. Dybest set den ultimative mor-datter-weekend (altså af dem der kan foregå i Danmark).

Teaterforestillingen var fantastisk (Kvinde kend din krop - se den!!!), og shoppeturen var indbringende og hyggelig.

Og så var der Bogforum (...husk lige en lille kunstpause for at understrege den andægtige stemning...).
For en ord- og bognørd som undertegnede, var det ganske simpelt som at komme i himlen - bare mere kaotisk end jeg forestiller mig himmerige. Der var forfatter-interviews, signeringer, stande fra små niche-forlag, som jeg aldrig havde hørt om. Og så var der bøger! Små og store, tykke og tynde, for børn og for voksne, alvorlige og sjove, kloge og fjollede. Der var vist nærmest bøger om ALT. Der var dog også et par minusser; for mange mennesker (hvorfor kunne I ikke være kommet en anden dag?!?), for få penge og for lidt bære-kapacitet (og plads derhjemme i bogreolen).
Desuden gjorde Barnet i bæreselen, at jeg fokuserede uforholdsmæssigt meget på børne- og især papbøger, så det var en særdeles indbringende dag for hende. Der var dog også nogle bøger til mig, men endnu flere som nu har sneget sig ind på min ønskeseddel. Så hvis nogen ikke ved, hvad de skal give mig i julegave, så ønsker jeg mig bøger!

tirsdag den 9. november 2010

Zumba

...ER herre-sjovt!!!!

Jeg har hørt det masser af gange, både i TV-shop, hos veninder og bekendte og alle der har været i nærheden af denne nye forjættede motionsform; "Det er helt vildt sjovt".
Så forventningerne var store, da jeg efter sommerferien meldte mig til et "efterfødsels-zumba"-hold. Sjov motion OG Barnet kunne sidde og lege med de andre babyer i hjørnet - det kunne ikke gå galt.

Meeeen.... instruktøren var en afspændigs-dame, og prøv at forestille dig hvad der sker, når en afspændingsdame skal undervise i zumba. Ja, lige præcis; Det bliver nemlig lidt mystisk.
Så efterfødsels-zumbaholdet var ganske fint, men jeg forstod aldrig helt zumba-hysteriet, for SÅ sjovt var det da ikke.

Alligevel havde jeg fornemmelsen af, at jeg gik glip af noget. Så jeg besluttede mig for at prøve et "rent" (baby-frit) zumbahold inden jeg afskrev alle veninderne som bindegale tosser, der lige skulle have genopfrisket hvad "sjovt" egentlig betyder.
Og i dag var jeg afsted for første gang. Og jeg må stemme i med de andre; "Det er helt vildt sjovt!!!" Jeg skal helt sikkert afsted igen, både i morgen og i overmorgen og i næste uge og og og... :-)

mandag den 8. november 2010

PushyMums

Jeg har i dag været til min anden træningsgang med PushyMums, og hold kæft det er altså fed træning!
Jeg synes ellers jeg har været rimelig god til at holde mig i gang med mine gå-ture og lidt efterfødsels-gymnastik, men mine lår- og ballemuskler fortalte mig efter den første træningsgang, at jeg altså har forsømt nogle muskelgrupper indtil nu.

Men ud over at det er god (og effektiv!) træning, så er det også fantastisk at træne i det fri. Selv en råkold formiddag som i dag er det bare super at komme ud i vejret, og både mig og Barnet kom hjem med friske køde kinder (og kun en lille smule løbe-snot i næsen :-) )

Jeg glæder mig allerede til næste mandag (så, nu har jeg sagt det - så kan jeg holde fast i dét, hvis mine ben er lige så smadrede i morgen, så jeg heller ikke kan gå denne tirsdag).

søndag den 7. november 2010

"Nyd det nu, tiden går så hurtigt"

Alle synes tilsyneladende, at spædbørn er det allerbedste i hele verden.

"De er så søde når de er helt små."

"Jeg kan slet ikke huske at min lille Ferdinand var så lille"

"Nyd det nu - den første tid kommer aldrig igen"

Og jo, Barnet var da helt forrygende de første par måneder af sit liv. Hun sov max tre timer ad gangen, græd mindst to timer i døgnet, spiste hele tiden, kunne nærmest ikke se og havde cirka tre typer gråd - og intet andet - at kommunikere med. Sikke en fest!

Til gengæld kan hun nu, knap ti måneder gammel, en masse sjove ting. Hun kan sige sjove lyde, lave sit farlige ansigt, kaste pastakruer i ansigtet (og på gulvet) hurtigere end vi kan nå at sige "skal du have en til", kravle, rejse sig op og tromme i sofaen, hive katten i halen når hun finder den og trykke på alle knapperne i musikbogen samtidig, og dermed lave et unikt remix af syv børnesange.

Jeg synes klart ti-måneders-Barnet er sjovere end to-måneders-Barnet var. Og jeg glæder mig også til hun finder på (og lærer) endnu flere ting. At gå, selv bygge klodse-tårnet op når hun har væltet det, lege med federe legetøj som Duplo og togbane (det glæder Faderen sig også til), og ikke mindst; at tale.
Måske er jeg en lille smule fag-nørdet som uddannet journalist og dansklærer, men for mig bliver et af de store højdepunkter, når hun begynder at sige fantastiske ting som "stu-stu", "min fars beging" og senere; "mor, med dit nye hår ligner du Tine fra xfactor rigtigt meget. Altså hvis hun var gammel og havde en tyk mave. Og en tyk numse" (ja undskyld tyveriet, Superheltemor, men det er sådan en skøn kommentar, at jeg måtte låne den herinde - sig til, hvis det ikke er i orden.)

Pointen er, at nok er spædbørn nuttede og fine. Men babyer og børn er skægge, fjollede og fantastiske. Og teenagere sover længe. Jeg glæder mig til de næste mange år! :-)

Flot...

...så gik der næsten en måned uden et eneste indlæg.
Men sådan kan det altså gå, når Barnet er begyndt at kravle og det der med jeg-har-lige-en-stille-stund-ved-computeren-mens-Barnet-ligger-og-pludrer-til-sit-legetøj er afløst af jeg-kiggede-sgu-da-kun-væk-et-spiltsekund-og-nu-er-Barnet-igen-ude-ved-kattenes-madskål, og det går altså ud over bloggeriet.

Men jeg er her stadig og prøver at komme med næste indlæg om mindre end en måned. :-)

fredag den 8. oktober 2010

Musikalsk opdragelse

Det står i alle mine kloge bøger om børn, at man ikke kan opdrage dem når de er så små, som Barnet er nu.
Det tror jeg på, men kun til en vis grad. For musikalsk opdragelse kan man ikke begynde for tidligt med, er jeg sikker på.

Derfor sørger jeg for at sætte god og opbyggelig musik på anlægget, når vi er (alene) hjemme (Manden og jeg er vist ikke helt enige om, hvad "god og opbyggelig" musik er).

Indtil videre har vi blandt andet hørt Sebastian, Alberte, Roxette, Abba, Ray Dee Ohh, Niels Klapper Fisken, Bølle Bøb, Venter på Far og Anne Linnet. Og i det videre opdragelsesprogram ligger der Madonna, Marie Frank og Sys Bjerre, men også Gasolin, D-A-D og TV-2.
Så kan Faderen tage sig af Rammstein (det kommer hun nok alligevel ikke udenom med den far) og lignende larm, når jeg ikke er hjemme.

Smid i øvrigt gerne en kommentar, hvis du mener jeg har glemt nogle genialiteter i min musikalske opdragelse af Barnet.

torsdag den 7. oktober 2010

Medieluder?

Ja, sådan følte jeg mig (lidt), da jeg mandag både blev interviewet til TV2 Lorry og var ude og indtale en speak til en kampagnevideo for Landssammenslutningen af Handelskoleelever.

Godt jeg er ude af den verden. Ellers kunne det da lynhurtigt stige mig til hovedet. :-)

onsdag den 29. september 2010

Applaus

Normalt har jeg jo ikke noget imod at blive klappet af. Og da slet ikke når jeg synger.

Men når applausen kommet nede fra Barnets seng, når jeg synger godnat-sange for hende for at hun endelige skal falde i søvn til sin (fra moderens side) længe ventede eftermiddagslur, så er jeg ærlig talt hellere fri! :-)

Alene-mor

Der har været lidt stille på bloggen det sidste stykke tid. Jeg har nemlig haft hænderne fulde.
Manden har været afsted alle hverdage de sidste tre uger, og det har betydet at jeg har været alene hjemme med Marie, bortset fra i weekenderne.

Det er egentlig gået ganske fint, og jeg har været positivt overrasket over, hvor lidt træt jeg har været, selvom jeg var alene med det hele. Altså lige indtil i lørdags, hvor Manden havde taget Barnet med i Tivoli med hendes kusiner. Så havde jeg pludselig tid til at sidde ned uden hele tiden at skulle have opmærsomhed på, hvor Barnet var. Og så opdagede jeg, hvor helt igennem top-smadret jeg var!

Så jeg er virkelig taknemmelig for, at vi er to forældre til hverdag. Og jeg har den vildeste respekt for de tusindvis af alene-mødre der får hverdagen til at hænge sammen hver eneste dag, uden selv at falde fra hinanden.

Det skal dog siges, at bortset fra trætheden, så har det været nogle helt fantastiske uger, og vi har rå-hygget os, Barnet og jeg.

fredag den 17. september 2010

Pjækkedag

I går var der knald på for Barnet. Om formiddagen fik vi besøg af mødregruppen (som dog var reduceret til én mor og hendes barn i dagens anledning), og de blev til lidt over middag. Derefter fik Barnet en lur, og så kom hun med mig til kor.
Jeg har været med i seminariets kor siden jeg begyndte for fire år siden, så pokker skulle stå i at droppe det nu, bare fordi jeg har fået barn – i hvert fald ikke uden at have givet det et forsøg først!

Så vi troppede op kl. 16 med barnevogn, tæppe, legetøj, frugtmos, agurkestave, brød og vand (foruden den backup-sutteflaske, der altid ligger i pusletasken), og så skulle der synges!
Efter omstændighederne (nyt sted, 60 mennesker hun ikke kender, højt lydniveau osv.), gik det rigtig fint, men da vi kom hjem var der absolut ikke mere energi tilbage i hende.

Og egentlig går vi til babysvømning fredag morgen, hvor vi skal op kl. 6 for at nå derind (og få spist osv. inden), og det virkede som en ret ambitiøs plan, selvom Barnet sov som en sten kl. 20.10.
Jeg bestemte mig for, at hun måtte bestemme om vi skulle afsted. Hvis hun vågnede kl. 6 (eller før – i sidste uge var det 5.30) skulle vi naturligvis til svømning. Hvis hun vågnede senere, ville vi blive hjemme, for så havde hun trængt til at få sovet.

Kl. 6.34 begyndte hun at røre på sig, så svømmedag blev omdannet til pjækkedag. Vi lå i sengen og så Disney Channel, mens hun fik en sutteflaske og vi begge to lå og vågnede rigtigt. Og det SÅ hyggeligt!
Jeg glæder mig allerede til hun bliver større, og vi kan ligge til LANGT over stå-op-tid og blæse bobler i vores kakaomælk, mens vi bare råhygger! :-)

torsdag den 16. september 2010

"Mange spændende nyheder i dette nyhedsbrev"

Har lige modtaget et nyhedsbrev. Et af utallige, som dumper ind i min inboks hver uge. Jeg læser dem sjældent, for de fleste har jeg tilmeldt mig i et anfald af det-lyder-godtnok-spændende-det-vil-jeg-gerne-vide-mere-om og tænk-hvis-jeg-gik-glip-af-noget.
Men når det kommer til stykket og de ligger i inboksen, har jeg alligevel sjældent tid til (eller interesse for) at læse dem.

I dag dukkede der så et nyhedsbrev op med overskriften "Mange spændende nyheder i dette nyhedsbrev". Og så tænkte jeg; Hvad dælen har I så fyldt i alle de andre nyhedsbreve, hvis ikke de har været fyldt med spændende nyheder?



Og nej, du skal da bestemt ikke hensygne i uvished om hvad nyhedsbrevet så indeholdt. De "mange spændende nyheder" dækkede blandt andet over tips til at stille P-skiven rigtigt og "efterårets toneangivende bilshow". Så det er helt sikkert slut med at åbne de nyhedsbreve de ikke engang selv synes er spændende!

onsdag den 15. september 2010

Nu skal det være. Altså NU

For en måneds tid siden bestemte jeg mig (igen) for, at jeg ikke kunne leve længere med mavedellen og tallet på badevægten. "Igen", fordi det har jeg bestemt mig for et par gange før, og haft mere eller mindre held med at gøre noget ved det.
Og det er jo ikke fordi jeg ikke godt ved hvad der skal til for at tabe sig. Eller at jeg ikke godt ved, hvor det er jeg så alligevel træffer nogle forkerte valg. Men der er åbenbart meget langt fra tanker og gode intentioner, og til udførelse og efterlevelse. Pokkers. Hvis man kunne tabe sig på de gode intentioner, var jeg højst en str. 36 nu!

Første - og indtil videre sidste - gang det lykkedes rimelig godt at få vægten ned, var for 3-4 år siden, op til vores bryllup. Der er åbenbart intet som en hvid kjole til at motivere, så efter 3/4 år med pulvermad (Nupo og lignende) havde jeg tabt lidt over 20 kilo. Succes, må man sige.
Bortset fra, at da jeg droppede pulveret, kom alle de tabte kilo tilbage igen med cirka samme hast som de var forsvundet.

Så skete der ikke meget (andet end et par halvhjertede forsøg på at få vægten ned) et par år, og så blev jeg gravid. Det gik ret godt de første 20 uger, for kvalme og kroppens energi-forbrug til at få spunken til at vokse gjorde, at jeg faktisk tabte mig et par kilo. Men så begyndte spunken at fylde noget på vægten, og jeg blev mindre og mindre mobil.
Og når man sidder i sin sofa og læser et graviditetsblad hvor der står "husk nu at forkæle dig selv, mens du er gravid. Det er den eneste gang det er helt okay at spise en hel lagkage alene" - så skal det jo gå galt. Og det gjorde det så.
Til terminsdatoen havde jeg taget omkring 15 kilo på, og det er lige rigeligt når man i forvejen har de "ammedepoter" der ellers berettigede et par af kiloene.

De første to måneder efter fødslen gik jeg i min egen verden, hvor Barnet var det vigtigste og mine behov kom i anden række. Og da Barnet krævede en del opmærksomhed nåede jeg sjældent til at opfylde mine egne behov for rigtig mad, noget at drikke og toiletbesøg (men hey, når man ikke drikker ret meget på en dag behøver man heldigvis ikke at gå på toilet med en baby på armen ret tit).
Til gengæld havde jeg fået indført en kagedåse, der stod på sofabordet og dermed altid var indenfor rækkevidde når jeg ammede og sad og nussede det lille vidunder.
Og så længe jeg ammede gik det sådan set fint, for vægten bevægede sig stille og roligt nedad.
Men efter 2½ måned var det slut med amningen. Til gengæld bestod idéen med kagedåsen, og så kravlede vægten op igen, og her har den så ligget siden.

Så efter sommerferien bestemte jeg mig for, at NU skulle det fandme være løgn. 7 kilo over før-graviditetsvægt var på ingen måde i orden, og var bestemt heller ikke klædeligt. Planen var klar (igen...); Vægten skulle ned! Og følgende tre tiltag skulle hjælpe mig.
1) Mere motion. Jeg havde fået oparbejdet en god vane med at gå ture (stærkt motiveret af internet-mødregruppen, tak for det), og den er jeg naturligvis fortsat med. Mindst 5 kilometer om dagen i gennemsnit (men selvfølgelig flere, hvis det ikke rækker til førstepladsen i vores interne konkurrence).
Desuden er jeg begyndt til efterfødsels-Zumba, men jeg er stadig så dårlig til trinnene og bliver forstyrret så meget af en mor-syg datter, at det ikke batter så meget.
2) MEGET mindre sukker osv. Jeg har skåret kraftigt ned på slik, kage, chips osv., og erstattet med frugt, gulerødder og ingenting.
Også alkohol-indtaget er bragt ned. Det krævede et par fester, hvor jeg bildte mig ind at jeg kunne drikke som jeg plejede før jeg blev gravid. Men et lille års afholdenhed gør altså noget ved kroppens reaktion på alkohol! Så jeg har været pinligt fuld et par gange, kastet op i en skraldespand efter en koncert og hos min onkel og tante til søndags-middag, haft tømmermænd der varede mere end et døgn og generelt sprængt mine rammer for, hvor dårligt jeg kan få det efter alkohol-indtagelse.
3) Mindre portioner. Jeg har sjældent "nøjedes" med én portion aftensmad, og generelt har jeg spist for meget, både af de sunde og usunde. Så det er der også sat ind overfor nu.

Ikke ligefrem rocket science, og heller ikke noget der får kiloene til at vælte af på rekord-tid. Til gengæld er det en model, der sagtens kan fortsætte i mange år fremover. Både uden at det går ud over min generelle sundhed (som pulver-maden), og uden at jeg føler jeg hensat til en mad-mæssig straffelejr.
Der skal med andre ord være plads til lidt "fest", men ikke så meget som tidligere.

Og det går faktisk ret godt. Jeg har i skrivende stund tabt knap 4 kilo, og synes ikke jeg har lidt nød - tværtimod. Jeg har det fremragende med mine valg og med at de giver pote. Og det er mere værd end chokoladekiks og snøfler! :-)

lørdag den 11. september 2010

Lørdag morgen...

...havde jeg ikke regnet med at skulle op kl. 05.32! Vi (Barnet og jeg) er begyndt til babysvømning fredag morgen, hvor vi skal være omklædt og klar i bassinet kl. 8.00 dut - det er tidligt!
Især når det tager en halv time at komme gennem omklædningen (og lige være i bassinet 5 minutter før, så der er plads til små forsinelser) og en halv time at gå ind til svømmehallen (igen med indlagt plads til de små forsinkelser, der i hvert fald altid opstår, når man ikke har indlagt tid til dem). Derfor skal vi hjemmefra kl. 7, og når Barnet har fået en rytme, hvor hun vågner mellem 7 og 7.30, har vi måttet putte hende tidligere i seng for at hun skulle vågne omkring kl. 6.

Det lykkedes lige lovlig godt fredag morgen, hvor hun vågnede 5.30, fik mad, sov en lille lur og kom ud af døren med mig kl. 7.

I går aftes trak jeg til gengæld hendes sengetid så langt som muligt, så det kunne føles en lille smule som weekend, hvor jeg i hvert fald kunne sove til kl. 7. Men nej, 5.32 var hun vågen og så måtte dagen jo begynde dér.

Så planerne for i dag har lige fået tilføjet moderate mængder af kaffe spredt strategisk ud over dagen.

onsdag den 8. september 2010

PIS!!!!

Så skete det. Dét, jeg kun troede skete for drenge-mødre... Barnet tissede på mig, mens hun lå ude på puslebordet.

Det er bestemt ikke noget nyt at hun tisser, når bleen er kommet af. Men det plejer at være sådan en lille pladre-stråle, der "bare" gør hende selv og nogle gange hendes tøj vådt. Det er en så stille stråle, at jeg ikke engang gider at holde noget for, for det kommer alligevel kun én vej, og der er nedad.
Men forleden var der åbenbart noget mere power bag tisseriet, for pludselig kom strålen op og ud. Op i luften og ud på mine bukser, som jeg havde taget på max 10 minutter tidligere. Jeg fattede slet ikke hvad der skete, før der var en lang våd stribe ned ad mit bukseben.
Og imens lå Barnet bare og smilede stort...

søndag den 5. september 2010

Den helende opvask

Vi har været afsted på familie-weekend, og det har betydet MASSER af opmærksomhed til Barnet, og også lidt mere end hun kunne rumme. Så i dag har hun ikke fået sovet ret meget, fordi hovedet var sprængfyldt med indtryk, og det betød et ret overtræt og pylret barn her sidst på eftermiddagen.

Efter at have prøvet alle de sædvanlige tricks uden held, måtte jeg til sidst bare tage hende med ud i køkkenet, for jeg skulle have ryddet op og ordnet opvasken. Og vupti, så blev hun forvandlet til et stadig træt, men glad og pludre-vrøvlende barn. Aftenen var reddet, og tricket bliver bestemt husket til næste gang!

onsdag den 1. september 2010

Hvor blev ugen af?

Synes godtnok den her uge er ved at forsvinde mellem fingrene på mig. Men okay, den begyndte også med en forlænget weekend, hvor Barnet og jeg først kom hjem fra Jylland mandag eftermiddag.
I går stod den på Zumba og babysvømning, i dag veninde-hygge og rytmik + spise med en anden veninde og til koncert i aften. I morgen en tur i Ikea og til mødregruppe og så lave en stor portions kødsovs til "the kødsovs battle" på fredag, når vi skal på fødselsdags-familie-weekend-tur med min faster og hele familien, og så er ugen pludselig gået. Synes godtnok ikke det er særligt afslappende at være på barsel! :-)

mandag den 30. august 2010

Fødselsdagsgave?!?

Åh-åh... Manden har fødselsdag om to uger, og det kommer egentlig ikke som nogen overraskelse. Men for pokker, han skal jo også have en gave i den anledning, og det havde jeg da sådan set ikke lige tænkt over...

Han er en af den slags mænd, der aldrig rigtig ønsker sig noget (bortset fra hvis "noget" må være underbukser eller whisky - det må det ikke, når det er mig der giver gaven!). Alligevel er det lykkes mig at finde helt gode gaver til ham (hvis jeg selv skal sige det) de sidste syv fødselsdage og juleaftener, men ikke uden at gå en lille smule i gave-panik hver gang.
Og nu er jeg blevet ramt af gave-panikken, så det er vel kun et spørgsmål om tid, før den gode idé dukker op, ikke?

lørdag den 28. august 2010

Klapperfiskfest!

I dag bliver en stor dag. Eller rettere; i aften bliver en stor aften.

Der er nemlig koncert med selveste Niels Klapper Fisken, og det kan kun blive en fest.

Glæder mig som et lille barn til at høre alle de gode gamle; Hans og Hans Høns, Klapperfiskfest og Snacksbar. Og hvis Indianer Mogens også skulle have sneget sig ind på sæt-listen, bliver det ikke bedre.

Barnet bliver passet af sin mormor og bedstefar, så der er alletiders gode mulighed for at drikke sig en lille skid på i Blå Thor (og så ikke et ord om i morgen tidlig, når Barnet vågner kl. 6.30 og er frisk som en fisk - altså en af dem, der ikke blev klappet lørdag aften).


fredag den 27. august 2010

Barnet sover...

Barnet sover endelig. Hun har haft en af de der dage, hvor søvnen har været som vinden blæser, og fra lidt over middag har der været vindstille.

Men nu sover hun endelig, og "når man blot er varlig" er alt jo godt.

En aften for et par uger siden var jeg ikke så "varlig". Barnet lå og sov sødt i sin seng, og det måtte jeg da forevige med mobil-kameraet (for det var lige det der var ved hånden). Men hov, jeg havde lige glemt at der er noget der hedder "foto-lys", så det fik Barnet lige i ansigtet, og pludselig så hun ikke så rolig og fredfyldt ud mere...

Ur-premiere

Så fik jeg også bevæget mig ind i blog-verdenen.

Hvorfor? Fordi jeg er sindssygt klog og har masser af interessante og banebrydende ting at fortælle jer alle sammen.
...eller... fordi der er så mange ord inde i mig, at mine omgivelser vil nok sætte pris på, at nogen af dem kommer ud her på bloggen, så man bare kan lade være med at kigge herind hvis man ikke kan holde mere ud.

Indholdet bliver om stort og småt fra hverdagen. Lige nu er jeg på pseudo-barsel (er teknisk set studerende, men mangler kun min bachelor-opgave, så lidt barsel skal der være plads til når Faderen nu fik hele det første halve år), så Barnet kommer nok til at fylde en del. Det samme gør nok min(e) opgave(frustrationer), når jeg tager mig sammen til at begynde på den. Og resten er en overraskelse - også for mig.

Velkommen til, i hvert fald. Jeg håber du kigger herind igen senere.