Møgnat

I går havde vi besøg til aften, og det betød både lidt rødvinsindtag til forældrene og en lidt senere sengetid til Barnet.
Det var hun ikke videre imponeret over, og kvitterede med at være fem kvarter om at falde i søvn. Og det var cirka den tid det krævede, for at jeg også faldt søvn.
Manden og hans bror (vores gæst) var taget ud for at bror-bonde over en øl, så der var ingen til at komme ind og vække mig.
Så jeg tog en lur på et par timer sammen med Barnet, og vågnede et godt stykke efter midnat, fuldstændig desorienteret.

Efter at have været rundt og slukke lys og gøre mig sengeklar, ville jeg gå ind og sove videre. Nu kunne jeg bare ikke falde i søvn. Jeg lå en time og prøvede, men måtte erkende at det ikke var så nemt, og så lagde jeg mig til at læse lidt og håbede at det ville virke. Det gjorde det ikke, og efter endnu en time vågnede Barnet. Sådan rigtig vågen, med åbne øjne og det hele. Hun var bestemt ikke modtagelig overfor mine forsøg til at få hende til at sove igen. I hvert fald ikke mere end fem minutter ad gangen. Sådan gik det i over en time, før hun endelig faldt i søvn ved 5-tiden, og det gjorde jeg også, heldigvis.

Og selvom Barnet sov længe her thil morgen - helt til 8.30 - så sidder følelsen af en møg-nat stadig i kroppen.