mandag den 30. august 2010

Fødselsdagsgave?!?

Åh-åh... Manden har fødselsdag om to uger, og det kommer egentlig ikke som nogen overraskelse. Men for pokker, han skal jo også have en gave i den anledning, og det havde jeg da sådan set ikke lige tænkt over...

Han er en af den slags mænd, der aldrig rigtig ønsker sig noget (bortset fra hvis "noget" må være underbukser eller whisky - det må det ikke, når det er mig der giver gaven!). Alligevel er det lykkes mig at finde helt gode gaver til ham (hvis jeg selv skal sige det) de sidste syv fødselsdage og juleaftener, men ikke uden at gå en lille smule i gave-panik hver gang.
Og nu er jeg blevet ramt af gave-panikken, så det er vel kun et spørgsmål om tid, før den gode idé dukker op, ikke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar