Jule-ønsker

Så er hele familiens ønskesedler lagt frem i anledning af den forestående højtid.

De redigeres undervejs, når vi kommer på flere ønsker, så hvis du synes de er kedelige nu, er der stadig håb. :-)

Du finder dem i menu-linjen ovenfor.

Totalt zen - og en henvisning

Udestue, ro i hovedet og fuglefløjt er totalt zen og balsam for sjælen. Så er det sagt.

Og ja, så magter jeg jo tydeligvis ikke at blogge, så følg med i min verden på facebook eller instagram. Hvis ikke du har mig mindst ét af de to steder, så kender vi nok alligevel ikke hinanden godt nok til at dele stort og småt.

Hvorfor dog?

"Faldt" lige over det her spil og den tilhørende beskrivelse.
Hvorfor skal spillet dog være "belærende"? Når det kunne være så godt, hvis det i stedet var "lærerigt"?
Dybt suk...

(Det skal siges, at jeg ikke har spillet det, så jeg kender ikke til indholdet)

Nytårstalen set med en (næsten) tre-årigs øjne

Marie har været med ude og købe ind til nytårsaften, og fik lov til at vælge en børnechampagne til nytårstalen.
Det affødte en snak om Dronningen, og hvad det egentlig er sådan en nytårstale er.
Så nu går vi spændt og venter på at høre, hvad Dronningen synes er vigtigt, og diskutere om vi er enige med hende.

De nyeste guldkorn

Storepigen har vild fart på sproget, og det giver nogle sjove, særprægede og fantastiske ord og sætninger for tiden:

"Det er dejlig solvejr-skin"

"Jeg kan ikke lide hakkebøf" (meningen var, at hun ville sige Miracle Whip, men det kunne hun altså ikke...)

"Godnat Julie, vi ses i morgen til en ny god-dejlig dag"

Godmorgen

En morgen bliver bare lidt bedre, når man møder sådan en himmel på vej til arbejde.

Så er det lige før

Om godt to timer er det præcis et år siden, at mine fødselspinsler var ovre, og en lille krøllet, rød og rynket Julie kom til verden (kl. 00.09).

Jeg var først og fremmest overrasket over, at hun var en pige.
Dernæst var jeg vildt forundret over det lille væsen, der nu lå og var så fin og sårbar i mine arme (nej, jeg ved godt det ikke var første gang jeg prøvede det der "fødsel", men med Marie var jeg så dopet på lattergas, at jeg ikke fattede en meter før et par timer senere).
Og så var jeg træt.
Overraskelsen forsvandt ret hurtigt. Det lille, fine og sårbare er hun vokset ret godt fra, så der er ikke længere så meget at være forundret over (lige i dén sammenhæng). Til gengæld er trætheden her stadig.

Gad egentlig hellere være udhvilet og forundret, hvis jeg selv skulle vælge, men det skulle jeg åbenbart ikke.