torsdag den 21. juni 2012

Hvem mon er faren?

Julie er begyndt at smage vores mad, selvom hun stadig spiser sig mæt i diverse grød-typer. 
Men hun er vild med at prøve alverdens ting; agurk, kartoffel, laks, pasta, kiks, ost, osv. osv. 
Det meste glider ned, men nogle gange laver hun mærkelige hoveder og spytter det ud uden, og så er hun klar til at prøve noget nyt to sekunder senere.


Så i dag, da vi fik medister til aften, skulle hun selvfølgelig også have en smagsprøve. Men ingen af os havde forventet hendes reaktion; hun smagte lidt, flyttede det rundt i munden med tungen, begyndte at se lidt utilfreds ud... og så begyndte hun at tud-brøle, indtil hun havde fået noget vand og skyllet medisteren ned, hvor den ikke længere kunne smages.


Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg da tro at Stig alligevel ikke er hendes far.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar