lørdag den 25. august 2012

Hvor blev tiden af?

Så er jeg begyndt på arbejde, skal jeg love for!

Jeg står op kl. 5 sammen med Stig (har altid syntes han stod latterligt tidligt op - og det gør jeg vel egentlig stadig, men jeg havde aldrig regnet med at jeg ville gøre det samme) og får mig selv (nogenlunde) klar og får startet på vores havregrøds-portioner inden pigerne vågner. Derefter står den på rene bleer og tøj til dem, og så morgenmad og tandbørstning, inden vi skal ud af døren ca. kl. 7.30.

Efter aflevering går turen til jobbet, hvor jeg gerne skulle være senest 8.15, og så er jeg der til kl. 15/16-stykker, hvor der så skal hentes børn (hvis ikke Stig er kommet først hjem og har gjort det), leges lidt og så laves og spises aftensmad.
Putningen af børnene skulle gerne være overstået kl. 19.30, og så står den på oprydning, bad og så lidt voksentid/forberedelse, inden det er sengetid SENEST kl. 22. Synes ikke dagene rummer plads til ret meget andet end det allermest nødvendige, men kan omvendt heller ikke se hvordan det kan være anderledes.

Nøj, vores weekender er blevet vigtige nu!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar