Maries konfirmationsønskeseddel

…kan findes her. 😊

Ønskesedler

Opdateres løbende. 😊

Julies ønsker: Klik her 

Maries ønsker: Klik her

Annes ønsker: Klik her

Jule-ønsker

Så er hele familiens ønskesedler lagt frem i anledning af den forestående højtid.

De redigeres undervejs, når vi kommer på flere ønsker, så hvis du synes de er kedelige nu, er der stadig håb. :-)

Du finder dem i menu-linjen ovenfor.

Totalt zen - og en henvisning

Udestue, ro i hovedet og fuglefløjt er totalt zen og balsam for sjælen. Så er det sagt.

Og ja, så magter jeg jo tydeligvis ikke at blogge, så følg med i min verden på facebook eller instagram. Hvis ikke du har mig mindst ét af de to steder, så kender vi nok alligevel ikke hinanden godt nok til at dele stort og småt.

Hvorfor dog?

"Faldt" lige over det her spil og den tilhørende beskrivelse.
Hvorfor skal spillet dog være "belærende"? Når det kunne være så godt, hvis det i stedet var "lærerigt"?
Dybt suk...

(Det skal siges, at jeg ikke har spillet det, så jeg kender ikke til indholdet)

Nytårstalen set med en (næsten) tre-årigs øjne

Marie har været med ude og købe ind til nytårsaften, og fik lov til at vælge en børnechampagne til nytårstalen.
Det affødte en snak om Dronningen, og hvad det egentlig er sådan en nytårstale er.
Så nu går vi spændt og venter på at høre, hvad Dronningen synes er vigtigt, og diskutere om vi er enige med hende.

De nyeste guldkorn

Storepigen har vild fart på sproget, og det giver nogle sjove, særprægede og fantastiske ord og sætninger for tiden:

"Det er dejlig solvejr-skin"

"Jeg kan ikke lide hakkebøf" (meningen var, at hun ville sige Miracle Whip, men det kunne hun altså ikke...)

"Godnat Julie, vi ses i morgen til en ny god-dejlig dag"

Godmorgen

En morgen bliver bare lidt bedre, når man møder sådan en himmel på vej til arbejde.

Så er det lige før

Om godt to timer er det præcis et år siden, at mine fødselspinsler var ovre, og en lille krøllet, rød og rynket Julie kom til verden (kl. 00.09).

Jeg var først og fremmest overrasket over, at hun var en pige.
Dernæst var jeg vildt forundret over det lille væsen, der nu lå og var så fin og sårbar i mine arme (nej, jeg ved godt det ikke var første gang jeg prøvede det der "fødsel", men med Marie var jeg så dopet på lattergas, at jeg ikke fattede en meter før et par timer senere).
Og så var jeg træt.
Overraskelsen forsvandt ret hurtigt. Det lille, fine og sårbare er hun vokset ret godt fra, så der er ikke længere så meget at være forundret over (lige i dén sammenhæng). Til gengæld er trætheden her stadig.

Gad egentlig hellere være udhvilet og forundret, hvis jeg selv skulle vælge, men det skulle jeg åbenbart ikke.

Man ved bare det bliver en god dag...

....når man finder sin taske fuld af klodser.
"Det var fordi vi skulle ned til havnen og have is", var Maries forklaring. Og det gav lige så meget mening, som så meget andet gør sådan en mandag morgen.

Mandag morgen

Lige meget hvor gode vi har været til at holde dagsrytmen i weekenden, og hvor præcist især sengetiden søndag aften er blevet overholdt, så er det bare ALTID svært at få både os selv og børnene op mandag morgen.

Marie er ikke modtagelig overfor hverken snak, lys, nus eller skramlen i køkkenet. Hun er bare HELT væk. Og Julie sover lige så godt.
Det står i øvrigt i skærende kontrast til de der weekend-morgener, hvor begge børn er lysvågne og fulde af energi før kl. 6.

Lækre stænger

Sad - på foranledning af min søster og veninde - og så Pigen og Millionæren i fredags.

Ud over at det er en fantastisk film, fik jeg da også lige bekræftet, at hun har nogle ret lækre stænger, hende der Malene.

Bloggeri på absolut lavblus

Min blog-historik efter sommerferien taler vist for sig selv.
Jeg har fået job og er dermed blevet åh-så-vigtig og har slet ikke tid til at blogge.

Det trøster mig dog (og bruges i lige så høj grad som en god/dårlig undskyldning) at dem der vist er mine "kernelæsere" herinde, alle sammen har mulighed for at følge med på facebook, hvor jeg opdaterer med løst og fast noget oftere.

Hvor blev tiden af?

Så er jeg begyndt på arbejde, skal jeg love for!

Jeg står op kl. 5 sammen med Stig (har altid syntes han stod latterligt tidligt op - og det gør jeg vel egentlig stadig, men jeg havde aldrig regnet med at jeg ville gøre det samme) og får mig selv (nogenlunde) klar og får startet på vores havregrøds-portioner inden pigerne vågner. Derefter står den på rene bleer og tøj til dem, og så morgenmad og tandbørstning, inden vi skal ud af døren ca. kl. 7.30.

Efter aflevering går turen til jobbet, hvor jeg gerne skulle være senest 8.15, og så er jeg der til kl. 15/16-stykker, hvor der så skal hentes børn (hvis ikke Stig er kommet først hjem og har gjort det), leges lidt og så laves og spises aftensmad.
Putningen af børnene skulle gerne være overstået kl. 19.30, og så står den på oprydning, bad og så lidt voksentid/forberedelse, inden det er sengetid SENEST kl. 22. Synes ikke dagene rummer plads til ret meget andet end det allermest nødvendige, men kan omvendt heller ikke se hvordan det kan være anderledes.

Nøj, vores weekender er blevet vigtige nu!

Det pokkers ved regnbuer

...er, at det skal regne før de er der. Men jeg er altså ret vild med dem alligevel.

Lækkert sommerbarn

En ny telefon og en ny lækker foto-pap = virkelig mange billeder af børnene.
Her er lidt sommer-Marie.

Sommertæer in the making

Ja, det er jo ikke fordi jeg ikke gider at blogge. Jeg har bare lynende travlt (med at holde sommerferie, jo).

Den klassiske

Så fik Marie og jeg lige lavet "vi tager et billede af hinanden samtidig"-finten, med hver vores telefon.

Folkets ponsæsse

Mormor og Bedstefar har været på sommerferie-tur til København.
Og med sig hjem bragte de gaver til begge piger; en lege-/spillehelikopter til Julie, og et diadem til Marie.

Resten af dagen har hun rendt rundt og haft "ponsæsse på hovedet", og lige før sengetid kunne hun annoncere, at hun var Mormors ponsæsse. Og Bedstefars ponsæsse. Og Morfars ponsæsse. Og fars ponsæsse. Og mors ponsæsse. Og onkels ponsæsse. Og...

Dejligt besøg

I weekenden har vi haft besøg af vores gode venner, som vi engang boede 500 meter fra.

Så aftalte vi, at vi alle sammen skulle flytte til Jylland, men det var bare kun os der huskede at gøre det. Så vores venner bor stadig 500 meter fra vores gamle lejlighed. Og det er altså laaaaangt herfra!

Derfor er det også ekstra dejligt, når vi ser dem - alt for sjældent. Og sådan "ekstra dejligt" har det været hele weekenden, hvor vi har haft dem på besøg.

Selvom konkurrencen har været hård, tror jeg det er Manden der har nydt besøget mest. Der blev i hvert fald snakket og udvekslet betragtninger om verdenssituationen til langt ud på natten, både fredag og lørdag. Vi andre havde det nu også sjovt, bare i dagtimerne, og vi glæder os allerede til næste gang!