Nuttetheds-faktoren

Jeg er ikke meget for tuttenuttet pigetøj. Det må gerne være piget og tøset, og i barnets skab er der da også både småblomstret, lyserødt, flæser og sløjfer. Men ikke kombineret i ét stykke tøj! For så ville jeg brække mig i lårtykke stråler hver gang jeg så hende.

Jeg synes bestemt ikke hun skal klædes på som en dreng (selvom det sker nogle gange), og jeg var jublende glad da hun begyndte at gå, så jeg kunne få afløb for mine kjole-abstinenser. Men engang imellem er det altså helt skønt at kombinere de lyserøde leggins med en Ramones-T-shirt, så nuttetheds-faktoren kan holdes på et rimeligt niveau.

Gård-hygge

Der er en rigtig hyggelige gård der hvor vi bor, men vi har været rigtig dårlige til at bruge den. I dag prøver Barnet og jeg dog at råde lidt bod så det, så hun har leget i sandkassen mens jeg har siddet og læst.
Desværre vender gården sådan, at solen ikke rigtig rammer sandkassen før om eftermiddagen, og i skyggen er der altså koldt nu. Men heldigvis er der råd for den slags, for sandlegetøj behøver ikke at være i sandkassen for at være sjovt, og ude midt i gården er der masser af sol. Så solcremen er ikke helt spildt i dag, selvom det nu ikke er så varmt som jeg havde drømt om.

Deprimerende

Hvad hjælper det, at man har Margrethe Vestager i ryggen, når dagens forside i Berlingske ser sådan her ud?

Sommerfødder

Så lykkedes det endelig. Da det blev godt vejr i påsken, bestemte jeg mig for at lakere tånegle i en fart.
Men jeg var ikke hurtig nok, så få jeg endelig fik det gjort, var det faktisk ikke sandal-vejr længere.
Og da vejrudsigten endelig begyndte at pege på sandal-vejr igen, var neglelakken skallet af og fjernet, og siden har mine negle set blege og kedelige ud.
Så i morges da jeg kunne se, at i dag blev en sandal-dag, skyndte jeg mig at få fundet neglelakken frem igen, så jeg endelig kunne få rigtige sommerfødder; lakerede negle på fødder i sandaler. Så nu kan sommeren bare komme an.

Sygedage

Det var åbenbart hårdt at skrive bacheloropgave og læse til eksamen. I hvert fald vågnede jeg op i går, svimmel og med kvalme. Og efter nogle ganges opkast og et Barn, der blev skidebange og ked af det hver eneste gang (det ser vel i bund og grund heller ikke særlig rart ud), måtte jeg ringe efter Manden, så han kunne komme hjem og tage sig af hende. For det eneste jeg kunne, var at sidde/ligge i sofaen og koncentrere mig om ikke at kaste mere op.

I dag har jeg haft det bedre, men det var først her sidst på eftermiddagen, Barnet og jeg vovede os udenfor, både for at få lidt luft og for at se om verden stadig var der. Det var den heldigvis, også bageren nede på hjørnet, hvor vi købte tre hveder til i aften. Det er egentlig ikke en tradition jeg plejer at gøre noget ud af, men i dag blev jeg overvældet af en vild og voldsom lyst til hveder.

Så nu ligger der tre hveder og venter på at Manden kommer hjem. Så håber jeg bare at vi har plads til dem, når vi har spist aftensmad.

Bare kald mig lærer

Så skete det. I dag var jeg til min sidste eksamen. Den gik rigtig godt, og var måske den bedste eksamen jeg har oplevet, og fra kl. 14 i dag kunne jeg kalde mig lærer, med et 7-tal til karakterbogen.

Det blev fejret sammen med Manden og Barnet, og så var mine forældre og min lillebror kommet herover fra Randers for at være med. Min lillebror er næsten lige vendt hjem efter 5 måneder som skibums i Frankrig, så jeg havde ikke set ham siden november. Det var en perfekt overraskelse (for ingen havde fortalt mig at han kom med herover), og gjorde bare det sidste til, at dagen blev helt perfekt.

Lige nu er jeg bare glad og meget, meget træt, så jeg vil kravle i seng nu og glæde mig til at begynde min sommerferie i morgen.

Tak for opbakningen

I går så jeg denne plakat ude på Frederiksberg. Og det er jo dejligt at vide, at når lærer-titlen venter lige om hjørnet, så er der nogen på Christiansborg, der holder med mig.