Surprise, surprise, endnu et baby-indlæg. Ja, men hun fylder altså ret meget i min virkelighed lige nu, hende Lillepigen.
Og jeg skal love for at man kommer ned i gear, når man har en baby hængende i brystet, på armen eller liggende på maven. Sådan HELT ned i gear. Der hvor det er en god dag, hvis man både kommer i bad OG får noget (rigtig mad) at spise før middagstid.
Og i dag har vi oven i hatten været en tur nede i byen og bytte en barselsgave og nusse lidt rundt. Kan jo lige så godt vænne hende til det, når vi for alvor tager hul på barslen i næste uge, når Manden vender tilbage til jobbet.
torsdag den 27. oktober 2011
mandag den 24. oktober 2011
Efterårsferie
Det burde faktisk ikke være tilladt at lægge en efterårsferie lige oven i en ny-startet barselspariode. Man opdager jo slet ikke ferien!
torsdag den 20. oktober 2011
Nat-skalaen
Med et spædbarn i huset kan nætterne placeres på en skala fra god, over medium, til dårlig.
I nat har været et sted mellem medium og dårlig. Så er I advaret!
I nat har været et sted mellem medium og dårlig. Så er I advaret!
onsdag den 19. oktober 2011
Hænderne fri
Ja, det sker ikke ret tit for tiden, men lige nu har jeg fået hænderne fri, lige præcis længe nok til at anbefale en blog jeg netop er faldet over (= blevet anbefalet andetsteds fra); Rådne Radiser.
torsdag den 13. oktober 2011
Mor til to
I går, ni minutter over midnat, blev jeg mor for anden gang. Til "lille" Julie på 4160 gram og 53 cm.
Hun er sød og skøn og har verdens bedste storesøster, der aer og kysser hende flere gange om dagen.
Hun er sød og skøn og har verdens bedste storesøster, der aer og kysser hende flere gange om dagen.
mandag den 10. oktober 2011
FÆRDIG!!!
Så er den sidste flyttekasse i huset pakket ud. Hurra!!!
Der er stadig nogle ting, der ikke har fået en plads, og vi mangler at hænge ting på væggene osv. Men vi er FÆRDIGE med flyttekasserne nu.
Der er stadig nogle ting, der ikke har fået en plads, og vi mangler at hænge ting på væggene osv. Men vi er FÆRDIGE med flyttekasserne nu.
søndag den 9. oktober 2011
Rookie mistake x2
Sidste år i skisæsonen var lille-lillebror i Frankrig og skibumse den.
Flere måneder i udlandet kræver naturligvis lakrids-forsyninger hjemmefra. Nu er storesøster taget til Norge, og hun skal naturligvis heller ikke snydes.
Så begge gange har jeg været en tur i et af de større supermarkeder og købt stort ind af lakrids efter devisen "en af hver slags". Og der findes altså ret meget lakrids på det danske marked, skulle jeg hilse at sige!
Da jeg så stod på posthuset blev jeg pludselig konfronteret med en af verdens hårde realiteter; porto. Og jeg kan afsløre, at "en af hver" + emballage sniger sig godt over de to kilo. Første gang vidste jeg det ikke. Rookie mistake. Anden gang havde jeg glemt det igen. Rookie mistake x2. Begge gange blev resultatet dig, at jeg fik taget fra, så pakken kunne holdes lige under to kilo, som er grænsen for hvornår noget kan sendes som brev (og dermed billigere end en pakke), for min nærighed sætter altså grænsen, når portoen overstiger pakkens værdi.
Og med søster der fortsat er i Norge, og begge brødre på vej ud i skibums-verdenen i den kommende skisæson, kan det jo være at næste gang kan jeg godt huske to kilos-grænsen, inden jeg står nede på posthuset.
Flere måneder i udlandet kræver naturligvis lakrids-forsyninger hjemmefra. Nu er storesøster taget til Norge, og hun skal naturligvis heller ikke snydes.
Så begge gange har jeg været en tur i et af de større supermarkeder og købt stort ind af lakrids efter devisen "en af hver slags". Og der findes altså ret meget lakrids på det danske marked, skulle jeg hilse at sige!
Da jeg så stod på posthuset blev jeg pludselig konfronteret med en af verdens hårde realiteter; porto. Og jeg kan afsløre, at "en af hver" + emballage sniger sig godt over de to kilo. Første gang vidste jeg det ikke. Rookie mistake. Anden gang havde jeg glemt det igen. Rookie mistake x2. Begge gange blev resultatet dig, at jeg fik taget fra, så pakken kunne holdes lige under to kilo, som er grænsen for hvornår noget kan sendes som brev (og dermed billigere end en pakke), for min nærighed sætter altså grænsen, når portoen overstiger pakkens værdi.
Og med søster der fortsat er i Norge, og begge brødre på vej ud i skibums-verdenen i den kommende skisæson, kan det jo være at næste gang kan jeg godt huske to kilos-grænsen, inden jeg står nede på posthuset.
Abonner på:
Opslag (Atom)