Sidste år i skisæsonen var lille-lillebror i Frankrig og skibumse den.
Flere måneder i udlandet kræver naturligvis lakrids-forsyninger hjemmefra. Nu er storesøster taget til Norge, og hun skal naturligvis heller ikke snydes.
Så begge gange har jeg været en tur i et af de større supermarkeder og købt stort ind af lakrids efter devisen "en af hver slags". Og der findes altså ret meget lakrids på det danske marked, skulle jeg hilse at sige!
Da jeg så stod på posthuset blev jeg pludselig konfronteret med en af verdens hårde realiteter; porto. Og jeg kan afsløre, at "en af hver" + emballage sniger sig godt over de to kilo. Første gang vidste jeg det ikke. Rookie mistake. Anden gang havde jeg glemt det igen. Rookie mistake x2. Begge gange blev resultatet dig, at jeg fik taget fra, så pakken kunne holdes lige under to kilo, som er grænsen for hvornår noget kan sendes som brev (og dermed billigere end en pakke), for min nærighed sætter altså grænsen, når portoen overstiger pakkens værdi.
Og med søster der fortsat er i Norge, og begge brødre på vej ud i skibums-verdenen i den kommende skisæson, kan det jo være at næste gang kan jeg godt huske to kilos-grænsen, inden jeg står nede på posthuset.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar