fredag den 27. august 2010

Ur-premiere

Så fik jeg også bevæget mig ind i blog-verdenen.

Hvorfor? Fordi jeg er sindssygt klog og har masser af interessante og banebrydende ting at fortælle jer alle sammen.
...eller... fordi der er så mange ord inde i mig, at mine omgivelser vil nok sætte pris på, at nogen af dem kommer ud her på bloggen, så man bare kan lade være med at kigge herind hvis man ikke kan holde mere ud.

Indholdet bliver om stort og småt fra hverdagen. Lige nu er jeg på pseudo-barsel (er teknisk set studerende, men mangler kun min bachelor-opgave, så lidt barsel skal der være plads til når Faderen nu fik hele det første halve år), så Barnet kommer nok til at fylde en del. Det samme gør nok min(e) opgave(frustrationer), når jeg tager mig sammen til at begynde på den. Og resten er en overraskelse - også for mig.

Velkommen til, i hvert fald. Jeg håber du kigger herind igen senere.

1 kommentar: