19+0

Hvis du ikke er gravid, eller har været det for nylig, så giver overskriften nok ikke så meget mening.

Men den handler altså om, hvor langt man er i graviditeten, hvor mange hele uger og hvor mange dage (for enhver der har været (førstegangs-)gravid ved, at det bestemt ikke er nok at regne i hele uger. Der er en VERDEN til forskel på at være 15+3 og 15+6!! Barnet vokser jo flere milimeter og tager nogle gram på før du har set dig om, og det skal naturligvis følges nøje.)

Nå, men de 19+0 (altså 19 hele uger og 0 dage), er så langt, som jeg er i dag. Som du måske kan fornemme på tonen ovenfor, tager man (jeg) det noget mere afslappet denne gang, og i modsætning til sidst kan du ikke fange min anytime (også i søvne) og få at vide præcis hvor langt jeg er, hvor stort barnet er, og hvornår jeg har min næste scanning/lægetid/jordemodertid.

Bortset altså lige fra i dag, for i dag er nemlig dagen før dagen for misdannelsesscanningen, hvor barnet er så stort, at man kan se alle (vigtige) organer, om de virker som de skal osv. Og det glæder jeg altså ret meget til!

Træt!

I dag bliver det ikke til det vilde herinde, for jeg er TRÆT!

Jeg venter sådan set bare på, at Barnet bliver træt (igen - hvorfor er det at hun kan være ved at segne af træthed, og når hun så kommer i nattøjet, så er hun fuld af peps igen?). Så kan jeg nemlig komme i seng, når hun skal puttes.

Lykke og lyse nætter

På mit seminarie er der en tradition (ja, der er selvfølgelig mange traditioner, men denne her er helt særlig). Traditionen kaldes Lyse Nætter, og er en aften med musikalske indslag fra studerende og andre med tilknytning til seminariet + en masse fællessang. Der er folk der kan synge jazz, klassisk, to kor og et væld af musikinstrumenter der bliver spillet på, som om folk aldrig har lavet andet.

Når man er sådan en som mig, der elsker musik, men aldrig har lært andet end at spille blokfløjte efter farver (min blokfløjtelærer mente jeg var for lille til at lære noder, så det blev farver i stedet), så bliver man vildt imponeret efter en aften i selskab med så meget talent. Det er fantastisk!

Aftenen afsluttes med, at vi går op på tagterassen og synger "Danmark nu blunder den lyse nat", og det er både smukt og rørende.

Jeg er lige kommet hjem derfra, og jeg har stadig en dejlig sommerfølelse i maven, og alverdens vasketøj og kommende bøvl som eksamen og den slags, det er på magisk vis skubbet i baggrunden, for det betyder jo i virkeligheden ikke så meget. (håber at "pyt med den eksamen"-følelsen varer ved en hel uge, for ellers kunne jeg nemt blive nervøs på tirsdag, når det gælder).

Efter jeg er stoppet i seminariekoret (fordi det ligger før Manden får fri, og Barnet er ikke gearet til to timer hvor hun skal være stille og underholde sig selv) er der for lidt musik og sang i mit liv. Så jeg er ekstra glad for en tradition som Lyse Nætter, så jeg stadig får sunget lidt (og Blop i maven skal heller ikke snydes for sang, som Barnet fik masser af, da hun lå samme sted.)

Fandme unfair!

Prøv lige at se, hvad der møder en, når man kommer ind i Frederiksberg Centret.

Det er godt nok svært at bevare viljestyrken ret længe, når de bruger den slags uretfærdige tricks!

Hilsen fra himself

Min mand var til The Wall i Parken i går. Det var nogle fancy-smancy billetter, for ham og hans kammerat kom backstage i pausen og hilste på Roger Waters.
Og sørme om han ikke kom hjem med en autograf til mig. Godtnok kunne den gode Roger ikke stave til Anne, men man kan jo ikke få det hele. (Han kunne i øvrigt heller ikke stave til Stig, så min mand har fået en autograf til Steve.)

Klar til indkøbstur

Sådan bliver man klædt på til at gå over og købe ind; indkøbsnettet om halsen, og så ellers bare vente på at ens mor bliver klar til at gå med.

Nostalgi der holder?

Kan du huske dem her fra 80'erne (eller var det start-90'erne?): Plastic-net-taskerne.
De er åbenbart tilbage, endda i pangfarver.
Men i modsætning til andre gengangere, er jeg ikke så sikker på, at jeg synes dem her holder.

Er det bare mig der er kedelig?