1700-tals lummerhed

Jeg er muligvis barnlig. I så fald har jeg det ikke fra fremmede, for min mor havde også lidt svært ved at finde en grimasse der kunne passe, da vi til weekendens 1700-tals marked så disse småkager i en af boderne.

De måtte naturligvis prøves, så vi købte nogen med hjem til resten af familien. Og æblet falder som bekendt ikke langt fra stammen, så selvfølgelig havde Manden, min stedfar og min lillebror også en kæk kommentar til at ledsage kagerne.

Men helt ærligt; knæpkager? De var godtnok kreative dengang i 1700-tallet. Til gengæld var smagen ikke noget at råbe højt hurra for. De smagte godt nok lidt kedeligt.

Men Barnet synes de var forrygende, så nu er jeg sådan en mor, der har givet mit barn knæpkager...