Men på vej rundt lavede jeg en totalt rookie mistake; jeg valgte en rute, der gik lige forbi "legelandet" (en lille "indhegning" med nogle store skum-figurer, som ungerne kan tumle i). Der har vi været før, og Barnet ELSKER det og kunne jo sagtens huske det, så hun var ikke til at trække med forbi. Nixen-bixen, mor, nu skal der leges!
Så jeg måtte jo bøje mig for hendes vilje (og tænke efter, hvor meget vi egentlig havde lavet på hendes præmisser i dag. Svaret var; ikke rigtig noget).
Børn og medfølgende forældre kom og gik, og på et tidspunkt var der knap 10 unger i legelandet.
Og så var det, at en umiskendelig duft af bæ bredte sig fra børnehavet. Og det store forældre-lotteri begyndte: Hvem hørte sammen med barnet med bæ-bleen?
Et par forældre hev deres respektive poder hen til en snuse-test, men måtte konstatere, at det altså ikke var deres unge der lugtede, og så blev de sluppet afsted igen. Da alle børn tilsyneladende var blevet snuset til og frikendt, kom en til at spørge højt - mest i sjov - om det mon var en af forældrene der var ansvarlig for lugten?
Alle grinede (og jeg måtte da også lige tænke efter, om jeg var kommet til at "lufte ud" mens vi havde siddet der), og så skete det mystiske: Efter to minutter var halvdelen af forældrene forsundet med deres børn.
Alle grinede (og jeg måtte da også lige tænke efter, om jeg var kommet til at "lufte ud" mens vi havde siddet der), og så skete det mystiske: Efter to minutter var halvdelen af forældrene forsundet med deres børn.
Så måske var det alligevel en forældre-prut vi havde holdt lotteri om?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar