Søde talefejl

Storepigen snakker som et vandfald. Der kommer nye ord og udtryk til hver dag, og hun "papegøjer" helt vildt. Så bliver man pludselig opmærksom på hvad det er man går og siger hele tiden. Hendes absolut mest brugte udtryk for tiden er "hva' nu?" (som jeg vistnok siger HVER GANG hun kalder/er ked af det/laver en lyd jeg ikke regner med osv.), efterfulgt at et "nå?", når man fortæller hvad der var grunden til at man sagde hov/uh/av/osv. Men hun er også meget interesseret i at lære nye ord og ting, og få sat ord på en masse ting hun godt kender, men ikke kan tale om fordi hun ikke kender ordet. Og som mange andre børn, trækker hun på de ord hun kan i forvejen, hvis et nyt ord er lidt svært (og minder om noget hun kan i forvejen). Og sådan kan "vær velkommen" blive til "velbekomme", "brandeovn" bliver til "barnevogn" og vores yndlings; "vindmøller", der bliver til "vindbøller".

Ekstra søndag

Ææælsker sådan nogle mandags-helligdage! Hvor tit har man ikke siddet en søndag og tænk, at der egentlig gerne måtte komme en søndag mere dagen efter? Ret tit for mit vedkommende, i hvert fald. Men når mandag er en helligdag, er det jo ligesom en søndag, og det er da fantastisk! Hurra for påske.

...nå ja, og det der job

Det skulle åbenbart ikke være (i denne omgang).

En uge gik uden at jeg hørte det mindste (bortset fra den drøm jeg havde en nat, om at jeg fik et lettere hånligt brev fra skolen). Endnu en uge gik, og så dukkede der en mail op;

Kære ansøger,

Tak for din ansøgning til de nye lærer stillinger ved Friskolen Hald Ege.
Vi har været så heldige, at vi har modtaget ca. 270 ansøgninger.
På nuværende tidspunkt har vi gennemgået alle ansøgninger og har besat de ledige stillinger..

Desværre har vi, grundet den store mængde ansøgninger, ikke mulighed for at besvare hver enkelt med personlige forklaringer på afslag.

Vi takker for den interesse, du har udvist vores skole, og ønsker dig held og lykke fremover.

Fandens.
Havde faktisk ikke forventet en personlig forklaring på afslaget (er det normalt at få?), men nu hvor de selv nævner det, vil jeg faktisk vildt gerne høre hvad det var jeg "manglede". For de skal udvide med flere klasser hen over de næste mange år, så der skulle gerne blive flere stillinger at søge. Og så ville det da være fedt at kunne arbejde på at forbedre sig på de punkter, de ikke var helt oppe og ringe over i denne omgang.
Øv.

Påskeferie

Dagene flyver afsted uden blog-indlæg. Desværre.

Nu er der lige lidt luft her i påsken, hvor vi hygger hjemme alle fire, ordner småting i huset og større ting i haven. Der bliver gravet, flyttet, klippet og plantet. Og når vi bliver færdige, bliver det sindssygt godt!

Efter påske skal Lillepigen og jeg til Oslo og besøge søster/moster. Jeg glæder mig, men er også ret spændt på at rejse så længe med en pige på 6 måneder (vi skal sejle, så det er omkring seks timer hver vej + transport til/fra færgen). Men vi har en kahyt, og jeg medbringer min bedste ven; viklen, så det skal nok gå.

Men lige nu ser jeg frem til nogle dejlige påskedage med min dejlige familie. Life is good!

Et glædeligt gensyn

Nu er det over et år siden jeg var inde og se Hvid Magi.

Jeg har stadig kun set forestillingen én gang, og det er altså en mega stor fejl.

Heldigvis faldt jeg i dag over dette klip

Nu sidder hele oplevelsen i kroppen af mig igen, og jeg kan huske præcis hvor fantastisk den var.

MÅ omkring Betty Nansen inden midten af april, så jeg kan få et ordentligt gensyn med Sort Samvittighed!

Sommerfugle i maven

I dag havde nogen ringet til mig, mens jeg var til babysamlesang med Lillepigen.
Det var et nummer jeg ikke kendte, og der var lagt en besked på min telefonsvarer.

Fra jeg ringede op til telefonsvareren, og indtil den nåede at afspille beskeden, nåede jeg at blive helt spændt, fordi jeg håbede/troede, at det var fra den skole jeg har søgt job på, at de ville ringe og kalde mig til samtale.

Men nej, det var bare en anlægsgartner jeg havde kontaktet tidligere på ugen for at få lidt hjælp til vores have-projekt. Øv.

Hurra, verden er ikke sort-hvid!

Det ville være utrolig nemt, hvis verden bare var sort-hvid. Folk var enten gode eller onde. Det man kunne gøre, ville enten være 100 % rigtigt eller 100 % forkert.

Sådan er det - desværre og heldigvis - ikke.

Tag nu for eksempel vores "ved" Joseph Kony. Han er en skidt fyr, og Uganda bliver et meget bedre sted når han ikke er der mere. Det var dybest set sådan verden så ud for mig i går, da jeg skrev mit blogindlæg.

Men allerede i går aftes begyndte nuancerne at snige sig ind, og i dag er der så mange af dem, at de fortjener lidt mere omtale.

Flere af de organisationer der arbejder i Uganda har været ude og tegne et noget andet billede af situationen i landet. For eksempel opholder Kony sig slet ikke i Uganda mere. Til gengæld er der et kæmpe arbejde der skal gøres med at hjælpe de mange børn og unge til at få en meningsfuld tilværelse igen efter så mange år med Konys overgreb.

Et andet aspekt i sagen er, at filmen, som startede det hele, er utrolig effektivt lavet til at "piske en stemning op", og få folk til at blive revet med af stemningen.

Disse to ting; det at problemet ikke kun er at få fjernet Kony, og det at "reklamefilmen" bruger nogle meget effektfulde - og måske endda manipulerende - virkemidler, betyder dog ikke at det ikke er vigtigt at få Kony sat for en domstol. Men sandheden og virkeligheden i Uganda er meget andet og mere end bare dét.

Så jeg synes stadig det er godt og vigtigt, at der er fokus på Kony. Men jeg synes bestemt også det er godt og vigtigt at organisationer som Ungdommens Røde Kors er i gang med en anden del af det nødvendige arbejde; arbejdet med at opbygge livslysten hos de mange, der på den ene eller anden måde har været påvirket af Konys forbrydelser.

Og nej, jeg ved stadig ikke alt om sagen - langt fra. Men jeg er blevet forvirret på et højere plan. Og måske endda blevet lidt klogere.