PushyMums

Jeg har i dag været til min anden træningsgang med PushyMums, og hold kæft det er altså fed træning!
Jeg synes ellers jeg har været rimelig god til at holde mig i gang med mine gå-ture og lidt efterfødsels-gymnastik, men mine lår- og ballemuskler fortalte mig efter den første træningsgang, at jeg altså har forsømt nogle muskelgrupper indtil nu.

Men ud over at det er god (og effektiv!) træning, så er det også fantastisk at træne i det fri. Selv en råkold formiddag som i dag er det bare super at komme ud i vejret, og både mig og Barnet kom hjem med friske køde kinder (og kun en lille smule løbe-snot i næsen :-) )

Jeg glæder mig allerede til næste mandag (så, nu har jeg sagt det - så kan jeg holde fast i dét, hvis mine ben er lige så smadrede i morgen, så jeg heller ikke kan gå denne tirsdag).

"Nyd det nu, tiden går så hurtigt"

Alle synes tilsyneladende, at spædbørn er det allerbedste i hele verden.

"De er så søde når de er helt små."

"Jeg kan slet ikke huske at min lille Ferdinand var så lille"

"Nyd det nu - den første tid kommer aldrig igen"

Og jo, Barnet var da helt forrygende de første par måneder af sit liv. Hun sov max tre timer ad gangen, græd mindst to timer i døgnet, spiste hele tiden, kunne nærmest ikke se og havde cirka tre typer gråd - og intet andet - at kommunikere med. Sikke en fest!

Til gengæld kan hun nu, knap ti måneder gammel, en masse sjove ting. Hun kan sige sjove lyde, lave sit farlige ansigt, kaste pastakruer i ansigtet (og på gulvet) hurtigere end vi kan nå at sige "skal du have en til", kravle, rejse sig op og tromme i sofaen, hive katten i halen når hun finder den og trykke på alle knapperne i musikbogen samtidig, og dermed lave et unikt remix af syv børnesange.

Jeg synes klart ti-måneders-Barnet er sjovere end to-måneders-Barnet var. Og jeg glæder mig også til hun finder på (og lærer) endnu flere ting. At gå, selv bygge klodse-tårnet op når hun har væltet det, lege med federe legetøj som Duplo og togbane (det glæder Faderen sig også til), og ikke mindst; at tale.
Måske er jeg en lille smule fag-nørdet som uddannet journalist og dansklærer, men for mig bliver et af de store højdepunkter, når hun begynder at sige fantastiske ting som "stu-stu", "min fars beging" og senere; "mor, med dit nye hår ligner du Tine fra xfactor rigtigt meget. Altså hvis hun var gammel og havde en tyk mave. Og en tyk numse" (ja undskyld tyveriet, Superheltemor, men det er sådan en skøn kommentar, at jeg måtte låne den herinde - sig til, hvis det ikke er i orden.)

Pointen er, at nok er spædbørn nuttede og fine. Men babyer og børn er skægge, fjollede og fantastiske. Og teenagere sover længe. Jeg glæder mig til de næste mange år! :-)

Flot...

...så gik der næsten en måned uden et eneste indlæg.
Men sådan kan det altså gå, når Barnet er begyndt at kravle og det der med jeg-har-lige-en-stille-stund-ved-computeren-mens-Barnet-ligger-og-pludrer-til-sit-legetøj er afløst af jeg-kiggede-sgu-da-kun-væk-et-spiltsekund-og-nu-er-Barnet-igen-ude-ved-kattenes-madskål, og det går altså ud over bloggeriet.

Men jeg er her stadig og prøver at komme med næste indlæg om mindre end en måned. :-)

Musikalsk opdragelse

Det står i alle mine kloge bøger om børn, at man ikke kan opdrage dem når de er så små, som Barnet er nu.
Det tror jeg på, men kun til en vis grad. For musikalsk opdragelse kan man ikke begynde for tidligt med, er jeg sikker på.

Derfor sørger jeg for at sætte god og opbyggelig musik på anlægget, når vi er (alene) hjemme (Manden og jeg er vist ikke helt enige om, hvad "god og opbyggelig" musik er).

Indtil videre har vi blandt andet hørt Sebastian, Alberte, Roxette, Abba, Ray Dee Ohh, Niels Klapper Fisken, Bølle Bøb, Venter på Far og Anne Linnet. Og i det videre opdragelsesprogram ligger der Madonna, Marie Frank og Sys Bjerre, men også Gasolin, D-A-D og TV-2.
Så kan Faderen tage sig af Rammstein (det kommer hun nok alligevel ikke udenom med den far) og lignende larm, når jeg ikke er hjemme.

Smid i øvrigt gerne en kommentar, hvis du mener jeg har glemt nogle genialiteter i min musikalske opdragelse af Barnet.

Medieluder?

Ja, sådan følte jeg mig (lidt), da jeg mandag både blev interviewet til TV2 Lorry og var ude og indtale en speak til en kampagnevideo for Landssammenslutningen af Handelskoleelever.

Godt jeg er ude af den verden. Ellers kunne det da lynhurtigt stige mig til hovedet. :-)

Applaus

Normalt har jeg jo ikke noget imod at blive klappet af. Og da slet ikke når jeg synger.

Men når applausen kommet nede fra Barnets seng, når jeg synger godnat-sange for hende for at hun endelige skal falde i søvn til sin (fra moderens side) længe ventede eftermiddagslur, så er jeg ærlig talt hellere fri! :-)

Alene-mor

Der har været lidt stille på bloggen det sidste stykke tid. Jeg har nemlig haft hænderne fulde.
Manden har været afsted alle hverdage de sidste tre uger, og det har betydet at jeg har været alene hjemme med Marie, bortset fra i weekenderne.

Det er egentlig gået ganske fint, og jeg har været positivt overrasket over, hvor lidt træt jeg har været, selvom jeg var alene med det hele. Altså lige indtil i lørdags, hvor Manden havde taget Barnet med i Tivoli med hendes kusiner. Så havde jeg pludselig tid til at sidde ned uden hele tiden at skulle have opmærsomhed på, hvor Barnet var. Og så opdagede jeg, hvor helt igennem top-smadret jeg var!

Så jeg er virkelig taknemmelig for, at vi er to forældre til hverdag. Og jeg har den vildeste respekt for de tusindvis af alene-mødre der får hverdagen til at hænge sammen hver eneste dag, uden selv at falde fra hinanden.

Det skal dog siges, at bortset fra trætheden, så har det været nogle helt fantastiske uger, og vi har rå-hygget os, Barnet og jeg.