onsdag den 15. september 2010

Nu skal det være. Altså NU

For en måneds tid siden bestemte jeg mig (igen) for, at jeg ikke kunne leve længere med mavedellen og tallet på badevægten. "Igen", fordi det har jeg bestemt mig for et par gange før, og haft mere eller mindre held med at gøre noget ved det.
Og det er jo ikke fordi jeg ikke godt ved hvad der skal til for at tabe sig. Eller at jeg ikke godt ved, hvor det er jeg så alligevel træffer nogle forkerte valg. Men der er åbenbart meget langt fra tanker og gode intentioner, og til udførelse og efterlevelse. Pokkers. Hvis man kunne tabe sig på de gode intentioner, var jeg højst en str. 36 nu!

Første - og indtil videre sidste - gang det lykkedes rimelig godt at få vægten ned, var for 3-4 år siden, op til vores bryllup. Der er åbenbart intet som en hvid kjole til at motivere, så efter 3/4 år med pulvermad (Nupo og lignende) havde jeg tabt lidt over 20 kilo. Succes, må man sige.
Bortset fra, at da jeg droppede pulveret, kom alle de tabte kilo tilbage igen med cirka samme hast som de var forsvundet.

Så skete der ikke meget (andet end et par halvhjertede forsøg på at få vægten ned) et par år, og så blev jeg gravid. Det gik ret godt de første 20 uger, for kvalme og kroppens energi-forbrug til at få spunken til at vokse gjorde, at jeg faktisk tabte mig et par kilo. Men så begyndte spunken at fylde noget på vægten, og jeg blev mindre og mindre mobil.
Og når man sidder i sin sofa og læser et graviditetsblad hvor der står "husk nu at forkæle dig selv, mens du er gravid. Det er den eneste gang det er helt okay at spise en hel lagkage alene" - så skal det jo gå galt. Og det gjorde det så.
Til terminsdatoen havde jeg taget omkring 15 kilo på, og det er lige rigeligt når man i forvejen har de "ammedepoter" der ellers berettigede et par af kiloene.

De første to måneder efter fødslen gik jeg i min egen verden, hvor Barnet var det vigtigste og mine behov kom i anden række. Og da Barnet krævede en del opmærksomhed nåede jeg sjældent til at opfylde mine egne behov for rigtig mad, noget at drikke og toiletbesøg (men hey, når man ikke drikker ret meget på en dag behøver man heldigvis ikke at gå på toilet med en baby på armen ret tit).
Til gengæld havde jeg fået indført en kagedåse, der stod på sofabordet og dermed altid var indenfor rækkevidde når jeg ammede og sad og nussede det lille vidunder.
Og så længe jeg ammede gik det sådan set fint, for vægten bevægede sig stille og roligt nedad.
Men efter 2½ måned var det slut med amningen. Til gengæld bestod idéen med kagedåsen, og så kravlede vægten op igen, og her har den så ligget siden.

Så efter sommerferien bestemte jeg mig for, at NU skulle det fandme være løgn. 7 kilo over før-graviditetsvægt var på ingen måde i orden, og var bestemt heller ikke klædeligt. Planen var klar (igen...); Vægten skulle ned! Og følgende tre tiltag skulle hjælpe mig.
1) Mere motion. Jeg havde fået oparbejdet en god vane med at gå ture (stærkt motiveret af internet-mødregruppen, tak for det), og den er jeg naturligvis fortsat med. Mindst 5 kilometer om dagen i gennemsnit (men selvfølgelig flere, hvis det ikke rækker til førstepladsen i vores interne konkurrence).
Desuden er jeg begyndt til efterfødsels-Zumba, men jeg er stadig så dårlig til trinnene og bliver forstyrret så meget af en mor-syg datter, at det ikke batter så meget.
2) MEGET mindre sukker osv. Jeg har skåret kraftigt ned på slik, kage, chips osv., og erstattet med frugt, gulerødder og ingenting.
Også alkohol-indtaget er bragt ned. Det krævede et par fester, hvor jeg bildte mig ind at jeg kunne drikke som jeg plejede før jeg blev gravid. Men et lille års afholdenhed gør altså noget ved kroppens reaktion på alkohol! Så jeg har været pinligt fuld et par gange, kastet op i en skraldespand efter en koncert og hos min onkel og tante til søndags-middag, haft tømmermænd der varede mere end et døgn og generelt sprængt mine rammer for, hvor dårligt jeg kan få det efter alkohol-indtagelse.
3) Mindre portioner. Jeg har sjældent "nøjedes" med én portion aftensmad, og generelt har jeg spist for meget, både af de sunde og usunde. Så det er der også sat ind overfor nu.

Ikke ligefrem rocket science, og heller ikke noget der får kiloene til at vælte af på rekord-tid. Til gengæld er det en model, der sagtens kan fortsætte i mange år fremover. Både uden at det går ud over min generelle sundhed (som pulver-maden), og uden at jeg føler jeg hensat til en mad-mæssig straffelejr.
Der skal med andre ord være plads til lidt "fest", men ikke så meget som tidligere.

Og det går faktisk ret godt. Jeg har i skrivende stund tabt knap 4 kilo, og synes ikke jeg har lidt nød - tværtimod. Jeg har det fremragende med mine valg og med at de giver pote. Og det er mere værd end chokoladekiks og snøfler! :-)

5 kommentarer:

  1. du er for sej :) Altså altså du skal ikke blive ved at overhale mig :)

    SvarSlet
  2. Tak. Det er fedt at være i gang, og det er fedt at sige det højt - det forpligter ligesom lidt mere. :-)

    SvarSlet
  3. Micha har ret, du er sej :-D Havde jeg overskud, rygrad og tid til at træne, ville jeg være godt i gang, men vægten har stået stille siden jeg begyndte at arbejde.

    SvarSlet
  4. Susanne, selvom vægten står stille, er du da om nogen den seje her! Fatter stadig ikke hvordan du hænger sammen med en to små børn og fuldtidsarbejde.

    SvarSlet
  5. Altså, nu har jeg jo ikke fuldtidsarbejde, er kun på kontoret 20 timer om ugen + det løse. Og alligevel er der bare ikke tid til træning. Men det kommer, i næste uge. Nå nej, der er kalenderen allerede booket hver dag, men så ugen efter...

    SvarSlet