Jeg har prøvet at fortælle min mand det 100 gange: Når jeg har fået (eller taget) ansvaret for en opgave, så behøver han ikke holde øje med mig og kontrollere, at jeg også får det gjort. Konen har styr på det!
Han plejer bare at smile overbærende til mig og sige "ja-ja", og jeg kan tydeligt fornemme at han tænker sit (som ikke er "hun har så evigt ret").
Men i dag faldt jeg over en bog med en rammende titel, og jeg måtte straks sende ovenstående billede til min mand. For når de oven i købet skriver bøger om det, så må han da for dælen kunne se at jeg har ret.
Men der skal åbenbart mere til, for hans eneste kommentar var "ja, nemlig ja"...
Han plejer bare at smile overbærende til mig og sige "ja-ja", og jeg kan tydeligt fornemme at han tænker sit (som ikke er "hun har så evigt ret").
Men i dag faldt jeg over en bog med en rammende titel, og jeg måtte straks sende ovenstående billede til min mand. For når de oven i købet skriver bøger om det, så må han da for dælen kunne se at jeg har ret.
Men der skal åbenbart mere til, for hans eneste kommentar var "ja, nemlig ja"...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar